De danske mestre fra BF Copenhagen har gjort det glimrende i de tre første kampe i den europæiske Champions Cup i basketball. Holdet med hjemsted i Farum Arena har dog stadig den første sejr til gode, og det kommer til at knibe med at opnå en første- eller andenplads i puljen med fem deltagere og dermed fortsætte i slutspillet. Med i Europa-turnering Men selv med en femteplads er BF Copenhagen sikret deltagelse i den store Europa-turnering i næste sæson, forudsat altså at BF Copenhagen bliver dansk mester igen. Det europæiske forbund har netop afgjort, at det kun er nummer seks i de puljer med så mange hold, som ryger ud af turneringen. I BF Copenhagens pulje trak BC Slovakofarma sig af økonomiske grunde lige før turneringsstarten. I aften spiller BF Copenhagen på hjemmebane mod Rock Tartu fra Estland, og mestrene forventes at være i stærkeste opstilling. I lørdags pådrog Adrian Smith sig en rygskade i ligakampen mod Hørsholm, men efter et besøg hos fysioterapeuten meldtes amerikaneren spilleklar i går. Niels Bjerregaard blev ikke brugt mod Hørsholm som følge af knæproblemer. Anfører ikke til rådighed Netop Niels Bjerregaard og BF Copenhagen-anfører Jesper Hauge er på grund af manglende tid (de har et civilt job ved siden af basketspillet) ikke til rådighed for det danske landshold i øjeblikket, og Jesper Sørensen har ikke lyst til at spille på landsholdet. Peter Johansen, der har været i fin form de seneste uger, var på tale, men der er ikke kommet nogen BF Copenhagen-spillere med i truppen på 13, som landstræner Charles Barton har udtaget til EM-kampene mod Israel i Vejle 20. november, Spanien på udebane 23. november og hjemmekampen mod Grækenland i Vejl-by-Risskovhallen 27. november. Pokalkvartfinalerne På den hjemlige scene er man nået til kvartfinalerne i pokalturneringen. Kampene skal spilles inden 4. november.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























