Den rygskade, som den unge fodboldmålmand Jesper Christiansen har døjet med nogle uger, har vist sig så alvorlig, at han tirsdag kommer på operationsbordet. Jesper Christiansen, der var tredjemålmand i den danske VM-trup i sommerens slutrunde i Japan og Sydkorea, bliver opereret i Dortmund af rygspecialisten professor Kramer - og derefter følger flere måneders fodboldpause. For fuld kraft i februar Formentlig vil Jesper Christiansen, hvis alt går vel, først kunne træne og spille på fuld kraft igen engang til februar i sin tyske Bundesliga-klub VfL Wolfsburg, hvor han i denne sæson er holdkammerat med de tidligere FCK'ere Thomas Rytter og Kim Madsen. VfL Wolfsburg har lejet Jesper Christiansen frem til udgangen af forårssæsonen hos skotske Glasgow Rangers, hvor Jesper Christiansen i et par år har stået i skyggen af tyskeren Stefan Klos, der ikke har været til at udkonkurrere på pladsen mellem stængerne. Schmeichel klar trods knæskade I England har Peter Schmeichel har været ude med en mindre knæskade, men han vil være med i det store Manchester-lokalopgør, når City og United tørner sammen på lørdag eftermiddag på Maine Road i den engelske Premier League i fodbold. Den store målmand slider ihærdigt med specielle træningsøvelser og bliver behandlet intensivt hver dag på Manchester Citys anlæg. Den aldrende, danske målmandsgigant var ikke med i lørdagens 2-1-kamp på udebane mod West Bromwich, og han spiller heller ikke i aften i Worthington Cup-opgøret på udebane mod Wigan. Manchester Uniteds superstjerne, den engelske landsholdsanfører David Beckham er i karantæne på lørdag, og United-manager Alex Ferguson har tilbudt Beckham en uges ferie, så han kan tage sig af sin familie efter en dramatisk weekend, hvor det kom frem, at der har været kidnapningsplaner mod fodboldspillerens kone, Victoria Beckham. Ros til ung dansker Carlo Nash har vogtet Manchester City-målet i Peter Schmeichels fravær, og leje-svenden Tim Flowers har siddet på bænken. Om få dage tager Tim Flowers tilbage til Leicester, og måske rykker den 19-årige, talentfulde anden danske målmand i klubben, Kevin Stuhr, så op i hierarkiet. Kevin Stuhr spiller en del kampe på Manchester Citys reservemandskab. Senest holdt han målet rent, da Citys reserver slog Manchester United 5-0. »Det går fint for mig. Jeg har fået ros af både manager Kevin Keegan og målmandstræner Peter Bonetti«, fortæller Kevin Stuhr, der lige nu er hjemme til træning med det danske U20-landshold og håber på at komme med i U21-landsholdstruppen meget snart. Halsbetændelse og fiberskade I Manchester United spiller den unge fynbo Mads Timm også af og til reserveholdskampe, men lige nu er han både syg (halsbetændelse) og døjer med en fiberskade i den ene læg. Noget af en nedtur oven på Champions League-oplevelsen for en uge siden, da han fik lov til at komme på banen til sidst mod Maccabi Haifa på Cypern. Mads Timm gik i stykker i sin anden sprint i debutkampen for United - som i øvrigt om et par uger får et par danske spillere på besøg. OB'er til Manchester OB's sportsdirektør Lars Høgh har gode kontakter i Manchester United. Og han har fået aftalt med englænderne, fortæller Fyens Stiftstidende, at Odense-klubbens reservemålmand i førsteholdstruppen, Mads Toppel og klubbens nybagte juniorlandsholdsmålmand Emil Bekker Ousager, skal på et tre dage langt træningsophold i storklubben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























