Svimmel i sidste uge. På pinebænken i de kommende dage. Afslutningen på Søren Kjeldsens ellers udmærkede golfsæson kan risikere at ende med lutter frustrationer. Årets fire danske turneringsvindere (Thomas Bjørn, Anders Hansen, Søren Hansen og Steen Tinning) er med i feltet, når det ved Volvo Masters fra torsdag på Valderama i Spanien afgøres, hvem der slutter øverst på Volvo Order of Merit, pengelisten på European Tour. Svimmelhed satte stopper for turnering Da regnskabet blev gjort op efter sidste uges Italian Open sluttede Søren Kjeldsen - der sidste år var en af de fire danske deltagere i sæsonfinalen - lige akkurat uden for de 66. Han er derfor førstereserve, fordi hans sæsonindtjening på 342.578 euro (ca. 2,5 mio. kr.) var ca. 15.000 euro mindre end svenskeren Joakim Häggmann, der var sidste mand inde. Det beløb kunne Søren Kjeldsen have indhentet med en placering blandt de 14 bedste i sidste uges turnering, men da måtte han opgive at spille videre på førstedagen på grund af svimmelhed. Alt som det skal være »Jeg har været til lægen for at blive undersøgt, og har fået at vide, at alt er som det skal være. Nu er jeg ved at bestille flyafgang til Spanien. Tjansen som førstereserve var nogen lunde, hvad jeg havde regnet med på forhånd«, forklarer Søren Kjeldsen, der således på håbe på et afbud de kommende dage. På forhånd har Ernie Els meldt fra, selv om sydafrikaneren er en af de blot to spillere, der har chancen for at vippe landsmanden Retief Goosen af pinden som vinder af pengelisten for andet år i træk. Den eneste udfordrer til førstepladsen er nu ireren Padraig Harrington - der sidste år sluttede som nummer to. Ca. 23.000 euro skiller de to inden finalen i Andalusien, hvor der er 3,1 mio. euro i samlet præmiesum, hvor af vinderen får cirka en sjettedel. Tiger Woods skadet Søndag blev den tilsvarende finale på den amerikanske PGA Tour spillet på East Lake i Atlanta, hvor det efter to frustrerende oplevelser lykkedes Vijay Singh at vinde. Den store mand fra Fijiøerne har to gange tidligere været i spidsen for turneringen inden de sidste 18 huller, uden at vinde. Denne gang holdt han dog stand mod den nærmestre udfordrer, Charles Howell III, en ranglet andetårsprofessionel, der ligner alt andet end en klassisk golfspiller men leverede varen med blandt andet en eagle, da han holede et indspil fra omkring 100 meter. Vijay Singh avancerede til fjerdepladsen på PGA Touren, der med en sæsonindtjening på 6,9 mio. dollars (ca. 50 mio. kr.) for fjerde år i træk blev vundet af Tiger Woods. Woods blev nummer syv i finaleturneringen, som han måtte humpe sig igennem. En gammel knæskade, der egentlig har generet ham i flere år, smertede, da hans fod sad fast i græsset under et sving på 15. huls fairway.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























