Om 25 dage bliver det afgjort. Om 25 dage sætter 14 mænd sig sammen i et eksklusivt mødelokale ved bredden af Genévesøen i Schweiz for at bestemme, hvor alle fodboldinteresserede europæere i sommeren 2008 skal vende deres opmærksomhed mod. Skal de følge åbningskampen direkte fra et inferno af røg og larm med 80.000 mennesker på lægterne i Istanbul? Skal de se Vladimir Putin åbne slutrunden i Moskva. Skal de skåle i skotsk whisky eller græsk ouzo? Eller skal de bare slå et smut ned af Blegdamsvej og dreje til venstre ved Trianglen for at se åbningskampen ved EM udspille sig i Parken, København, Danmark. I dag er det mere end fire år siden, at idéen om et fælles nordisk bud på slutrunden om europamesterskabet i fodbold 2008 blev født en glad aften i Tivoli, hvor repræsentanter for fodboldforbundene fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne havde sat hinanden stævne. Udvikling Siden er luftige planer blevet gjort konkrete, spredte tanker er blevet til detaljerede prospekter, og idéen fra august 1998 er blevet til et officielt bud, som under navnet Nordic 2008 blev afleveret til det europæiske fodboldforbund, UEFA, i juni i år. Heri præsenterer Norden for første gang i fodboldhistorien en ansøgning med fire værtsnationer til en enkelt slutrunde - Island og Færøerne er kun med som støtter - og dermed kan Danmark for første gang i historien ende som arrangør af en de største begivenheder på den internationale sportskalender. »Et EM i Norden vil være fantastisk. Det vil give turisme og fokus, og det vil styrke det nordiske samarbejde«, som den daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen sagde, da de nordiske regeringer i begyndelsen af 2000 meget essentielt gav deres fulde støtte til projektet. Og nu er der altså mindre end en måned til, at beslutningen bliver taget, og det skal vise sig, om arbejdet i ansøgningskomitéen har båret frugt. Modstanderne til det nordiske bud er ansøgninger fra to enkeltnationer i form af Ungarn og Rusland, mens der er fire bud bestående af to lande i samarbejde: Skotland og Irland, Schweiz og Østrig, Grækenland og Tyrkiet samt Kroatien og Bosnien/Herzegovina. De syv bud er præsenteret her på siden, men udover de kontante fakta som tilskuerpladser, hotelværelser og transportmuligheder handler valget 12. december i Nyon i lige så høj grad om spillet bag kulisserne. Gennem det sidste halve år har de 14 medlemmer af UEFA's eksekutivkomité rejst rundt i Europa for at besøge ansøgerlandene, se på forholdene og ikke mindst tale med personerne bag de enkelte bud. Lobbyarbejde hedder det i den moderne ordbog. »Vi har været optimister gennem hele processen, og nu mangler vi bare det sidste arbejde med selv at rejse rundt og besøge de personer, der skal tage beslutningen. Det er vi i gang med i øjeblikket, og derefter er der kun den sidste præsentation af vores bud tilbage. Den bliver givet i form af 15 minutters oplæg dagen før beslutningen i Nyon den 12.«, siger finske Pertti Alaja, der er direktør for direktør for den nordiske ansøgningskomité. Her er blandt andet den engelske landstræner Sven-Göran Eriksson brugt til at tale varmt om det milde nordiske klima, den perfekte organisation og den gæstfrie skandinaviske mentalitet. Store ord Svenske 'Svennis' er imidlertid oppe mod hård konkurrence, eftersom samtlige ansøgerlande har kørt kanonerne - både dem fra fodboldens verden og dem uden for - i stilling gennem det seneste halve år. »Vi taler ikke om, at Skotland og Irland skal afholde et godt EM. De vil komme til at holde det bedste nogensinde«, siger for eksempel Manchester Uniteds skotske manager Alex Ferguson om det skotsk-irske bud. Ungarn læner sig meget naturligt op Ferenc Puskás, mens Schwiez og Østrig har linet alt fra Miss Switzerland over Arnold Schwarzenegger til brødrene Michael og Ralf Schumacher op. De to sidstnævnte racerkørere bor trods deres tyske statsborgerskab henholdsvis i en lille schweizisk landsby og østrigske Salzburg. Netop de to små alpelande bliver af de fleste regnet som favorit til at få tildelt slutrunden. Østrig og Schweiz har faciliteterne, de har organisationen, og i forhold til det nordiske bud er det alt andet lige mere overskueligt med kun to arrangørlande frem for fire. »Gennem hele processen har jeg holdt mig fra at gætte på, hvem der er vores værste konkurrenter. Jeg kan se, at flere af de andre ansøgere spekulerer utroligt meget og lægger ord i munden på hinanden, men vi koncentrerer os om at gøre vores arbejde færdigt, og det sidste vigtige skridt skal tages i den afgørende 15 minutters præsentation i Nyon. Den præsentation arbejder vi på i øjeblikket, og du kan nok forestille dig, at det er besværligt, når to års arbejde skal koges ned til et kvarter«, siger finske Alaja. Nordic 2008 har da også gjort meget for at tage højde for de spørgsmål, fire værtsnationer naturligt vil rejse hos kritikerne. En minutiøs spilleplan er lagt, så intet hold skal rejse mere end inden for en ganske lille radius, mens en miljørigtig transportrute mellem de otte spillebyer også allerede er lagt frem for de kommende gæster. Tilbage står imidlertid, at fire værtsnationer vil kræve et udvidet kvalifikationssystem, eftersom UEFA ikke vil tillade, at fire ud af 16 deltagere skal være givet på forhånd. Pertti Alaja og hans folk er kommet med et løsningsforslag, der blandt andet involverer en intern turnering mellem Danmark, Sverige, Norge og Finland, men emnet vil helt sikkert blive diskuteret på eksekutivkomitéens møde i Nyon 12. december. Centrale Johansson Og så er vi tilbage ved de 14 mænd i mødelokalet ved Genévesøen, for det er dem, Alaja og resten af personerne i Nordic 2008 nu har 25 dage tilbage til at overbevise. Eller rettere, det er kun otte af medlemmerne i komitéen, de behøver at koncentrere sig om, eftersom seks medlemmer - inklusiv præsidenten Lennart Johansson - vil være inhabile, fordi de kommer fra et ansøgerland. Netop Lennart Johansson kan dog til sidst blive manden, der bestemmer værtskabet, hvis stemmerne til sidst står lige mellem de to resterende bud, når resten er valgt fra. Dermed kan svenskeren, som endnu ikke officielt har givet sin støtte til nogen, i sidste ende sende EM til Norden. Og åbningskampen til Parken i København på en garanteret smuk sommerdag i juni 2008.