Golfspillerne Søren Hansen og Søren Kjeldsen spillede sig op på andendagen i sæsonens første turnering på European Tour, BMW Asian Open i Taiwan. Søren Hansen brugte 68 slag på at runde Ta Shee-banen, og det bringer ham op på en delt 11.-plads - fem slag under par. Danskeren lavede fem birdies, og kun på banens 11. hul brugte han et slag mere end par. Nøjagtig samme hul drillede ham også på førstedagen, og par-3-hullet er det eneste sted, hvor Søren Hansen har sat slag til. Kjeldsen på delt 20. plads Søren Kjeldsen var på overarbejde, da han først skulle spille tre resterende huller fra førstedagen og herefter ud på anden runde. Nordjyden gjorde det godt, men en dobbeltbogey på banens femte hul betød, at han måtte nøjes med en runde i 70 slag - to under par. Det bringer ham dog godt frem i den samlede stilling, hvor han nu er at finde som nummer 20 delt. Hollandsk førerskab Turneringen føres suverænt af hollænderen Maarten Lafeber, der kun har brugt 66 slag på begge de første runder, og med 12 slag under par er han fire slag foran ireren Padraig Harrington. Inderen Jyoti Randhawa, der gik en fantastisk første runde i 65 slag, gik helt ned på andendagen, hvor han brugte ti slag mere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce