Sportsligt var opmuntringerne til at tælle på ganske få fingre ved den 23. udgave af dansk amatørboksnings internationale flagskib CBC. Og økonomisk var der så sandelig heller ingen glæder at hente, eftersom kun en smule over 100 betalende tilskuere sammenlagt havde valgt at investere i de fire stævnedage i Roskilde Hallerne. Positivt er det, at folkene bag det store arrangement med lederkredsen i AIK Roskilde i spidsen, der sprang til, da alt for et par måneder siden syntes at skulle smuldre omkring den store begivenhed, er parat til at forsøge igen næste år. Og det ville da også være skammeligt, hvis det hjemlige idrætsbillede pludselige skulle se et storstævne som CBC fortone sig i det fjerne. Dominerende russere For finalearrangementet i domkirkebyen understregede, at der med russerne som de talt dominerende siden i onsdags har været budt på boksning af verdensklasse, og der var da også et enkelt lille dansk lyspunkt midt i syndfloden af skuffelser, da letfluevægteren fra Give Nebil Yimam sikrede værtsnationens eneste guldmedalje. Han var gået direkte til finalen, fordi han og englænderen Craig Lyon var de eneste tilmeldte, og han levede op til forventningerne med en glimrende teknisk indsats, som skaffede ham sejren 24-20. Ali og Bertino tabte Både Korsørs weltervægter Nasser Ali og supersværvægteren fra Hvidovre Claus Bertino tabte deres finaler, og det samme var tilfældet med den kvindelige VM-sølvvinder fra AIK Roskilde Bettina Roskilde, der måtte se sig slået 21-5 af den tidligere verdensmester Anna Laurell. »Desværre måtte vi konstatere, at vi er milevidt fra den internationale top. Og det kan være vanskeligt at se ret mange lys forude. Jeg tror stadig på Anders Hugger Nielsen, og Nebil Yimam skal bestemt have ros for sin indsats. Til gengæld må der komme et efterspil for Slagelses Lars Kristjansen. Han forsvandt fra truppen uden overhovedet at meddele det til nogen, efter at han havde tabt på førstedagen. Det var meningen, at vi skulle stå sammen som et hold hele vejen igennem, men Lars sprang altså fra, og jeg kan ikke se andet, end at det må koste ham en eller anden form for straf«, siger Danmarks Bokse Unions eliteansvarlige træner Kjeld Krogh.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























