Tirsdag aften var Jon Dahl Tomasson i startopstillingen hos Milan, der spillede 1-1 på udebane mod Ancona i Coppa Italia, den italienske pokalturnering i fodbold. Det er den turnering, Milan satser mindst på. At vinde mes-terskabet i Serie A og komme til tops i Champions League har langt højere prioritet, og i de store kampe i den nationale liga og på den europæiske scene er den danske landsholdsspiller ikke førstevalg til det stjernespækkede mandskab. Ikke endnu. »Det arbejder jeg hårdt på at blive. Det er min store udfordring, som jeg vidste, jeg gik ind til, da jeg forlod Feyenoord i Holland og skiftede til en af Italiens allerstørste klubber«, siger Jon Dahl Tomasson. Han er hjemme på en kort visit, hvor Årets Fodboldspiller 2002, valgt af alle danske topspillere i ind- og udland, kåres i aften i København. »Jeg kan spille de tre forreste pladser i Milan-systemet, men vi er otte-ni mand, som slås om de pladser, så konkurrencen er voldsom. Det er jo topklassespillere som Filippo Inzaghi, Andrej Sjevtjenko, Rui Costa og Rivaldo, jeg konkurrerer med. Men jeg bliver bare ved med at spille mit spil og træne hårdt, og jeg synes, det går fint. Træner Carlo Ancelotti har givet udtryk for, at han er begejstret for mig, og jeg tror nok, jeg giver ham hovedpine, fordi han får sværere og sværere ved at vælge de 11 til startopstillingen«. »Det har været en fornøjelse at træne og spille med så mange gode spillere i Milan. Den, der har imponeret mig allermest, er Paolo Maldini. Han havde et halvskidt VM, og han er en ældre spiller, men han er bare fantastisk på alle måder«, siger Jon Dahl Tomasson. »Af offensivspillerne har især Rui Costa imponeret mig«. »Rivaldo? Jo, han er da kommet mere i gang på det seneste«. Jon Dahl Tomasson har lært meget i det første halve års tid i Italien, bl.a. at alle kampe er utroligt svære at vinde, og at italienerne til alle tider først og fremmest fokuserer på resultatet. »Jeg vil blive« »Det er min fornemmelse, at de store hold i f.eks. Spanien kan have nogle forholdsvis lette kampe en gang imellem i ligaen og pokalturneringen og derfor måske spiller endnu flottere end de italienske hold. Men jeg er altså meget glad for at være kommet til Milan, og det er helt bestemt min intention at blive i klubben i de fire år, jeg har kontrakt - og at blive fast inventar på holdet i alle de store kampe«. Den 26-årige tidligere Køge-spiller har været den store målmager på det danske landshold i 2002. Han har sørget for halvdelen af Danmarks 20 mål i venskabs-, VM- og EM-kampe. Deltagelsen i VM-slutrunden i Japan og Sydkorea var et højdepunkt i et stort år for Jon Dahl Tomasson, men når han skal trække en enkelt kamp frem og placere den øverst på ranglisten, bliver det UEFA Cup-finalen mellem Feyenoord og de tyske mestre fra Borussia Dortmund. »Der blev dømt et straffespark imod mig, jeg scorede selv sent i kampen, vi vandt finalen, og jeg blev kåret som Man of the Match. Det var simpelt hen den helt perfekte afskedskamp, jeg fik som Feyenoord-spiller på min hjemmebane gennem fire år i Rotterdam«. Flotteste mål Hvilket mål var Jon Dahl Tomassons flotteste i år? »Jeg synes, alle mål er flotte. Men der er nogle, som er vigtigere end andre. Det er betydningen, der gør forskellen. De mål, der sikrer en sejr, er de allerflotteste, kan man sige. Og derfor var mit mål mod Dortmund et af de mål, jeg husker allerbedst, sammen med de mål jeg lavede i VM-slutrunden«. Selv om det snart er længe siden, Danmark røg ud mod England, bærer Jon Dahl Tomasson stadig en lille VM-skuffelse i sig. »Vi havde potentiale til at nå længere, end vi gjorde i slutrunden. Vi dummede os mod England, og det sker en gang imellem. Men det var da meget ærgerligt, for jeg mener, vi havde spillerne og holdet, som kunne være nåede videre. Vores hold var lige så godt som Sydkoreas og Tyrkiets, der spillede om tredjepladsen«, mener Jon Dahl Tomasson. Det er i øvrigt anden gang, han er nomineret til titlen som Årets Fodboldspiller, og det er han stolt over. Han bliver nok endnu mere stolt i aften, når trofæet bliver overrakt.