I marts lancerede kulturminister Brian Mikkelsen (K) sit såkaldte tæskehold, der skulle se, hvordan arbejdet for den organiserede idræt og de frivillige kunne lettes. Tæskeholdet bestående af de tre idrætsorganisationer, Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har afleveret sin rapport, og den rummer de sager, som ønskes løst politisk, og dem, som idrætten selv vil følge løbende. I rapporten har de involverede ministerier givet sit svar til tæskeholdets forslag til ændringer, men bortset fra ét område er svarene nedslående læsning. Nu forventer idrætten, at ministeren tager affære. Selv indkaldt tæskehold »Han har jo selv indkaldt et tæskehold, og vi har så prioriteret nogle emner, og derfor går jeg ud fra, at han er med til at tæske«, siger formanden for DGI, Søren Møller, mens direktør i DIF, Karl Christian Koch siger: »Nu har ministeren et stykke arbejde, der skal gøres. Han taler på regeringens vegne, og den har sagt, at man vil tænke på det frivillige arbejde, og så må man stå ved det, og gøre noget«. Også formanden for DFIF, Peder Bisgaard, mener, at ministeren nu må vise, at han står ved sine ord. Brian Mikkelsen siger til Politiken, at han arbejder med samtlige syv prioriterede områder. »Vi er i en fase nu, hvor jeg må påtage mig at være ambassadør i forhold til mine kollegaer i regeringen. Jeg kan ikke love, at jeg får det alt sammen gennemført, men jeg kan godt sige, at jeg gør, hvad jeg overhovedet kan for at lette tilværelsen for de frivillige ledere og for idrætten, og at i hvert fald nogle af tingene vil blive gennemført«, siger han. Ingen nemme løsninger Men idrætten skal ikke glæde sig for tidligt. »Det er nogle sager, vi skal bruge ret mange kræfter på internt i regeringen. Der er ingen helt nemme løsninger på nogle af de mere kontroversielle dele, men lad os nu se, om jeg ikke opnår nogle resultater«, siger Brian Mikkelsen og fortæller, at den store knast er idrættens ønske om, at alt frivilligt arbejde i almengørende foreninger i modsætning til i dag kan finde sted uden reduktion i dagpenge eller efterløn. »Det har noget at gøre med den opfattelse, man altid har haft i Beskæftigelsesministeriet: At enten laver man ikke noget for dagpengene, eller også er man ikke på dagpenge og så laver man noget«, forklarer ministeren, der dog tilføjer, at han har en »god dialog« med ministeriet. Det er ellers et meget højt prioriteret område hos idrætten, og Søren Møller mener, at det bør være lige til at ændre på reglerne. »Den stammer fra en tid, hvor man havde stor arbejdsløshed, og man var bange for, at folk valgte bistandshjælpen som en form for borgerløn, men den tid er forbi. Når vi kigger fremad har vi brug for alle de frivillige, vi kan finde. Og der er ingen, der skal bilde mig ind, at der findes folk, der vælger at stoppe på arbejde, fordi de vil være frivillige ledere. Situationen er den, at de vælger at holde op på arbejde, og så vælger de også at holde op som frivillig leder, fordi de ikke vil være usikre på, om det berører deres ydelser. Og det er hen i vejret«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager