Kolding IF indtager førstepladsen i Håndboldligaen for mænd efter en storsejr på 40-23 over over FC København på udebane. Dermed topper Kolding med 19 point foran GOG/Gudme og Skjern, der begge har 18 point. Patrick Westerholm blev Koldings topscorer med ni mål, mens John Kristensen scorede seks gange for FCK - heraf de to på straffekast. Sejre til Aalborg HSH og Århus GF Skjern tabte hjemme til Aalborg HSH med 24-25. Dermed rejste Aalborg HSH sig efter skuffelsen i Challenge Cuppen, hvor nordjyderne røg ud i ottendedelsfinalen til islandske Grötta. Århus GF besejrede hjemme Tvis/Holstebro med 31-24. Jan Paulsen blev århusianernes store spiller med 11 scoringer. Resultatet bragte Århus GF på femtepladsen i ligaen med 15 point.
Storsejr til Kolding over FCK
Lyt til artiklen