Den danske landsholdsspiller Jon Dahl Tomasson scorede to gange, da Milan onsdag aften slog Ancona i den italienske pokalturnering med 5-1. Tomasson øgede til 2-1 efter 12 minutter i den målrige kamp, og i slutningen af første halvleg var den danske landsholdsspiller på pletten igen, da han gjorde det til 3-1. Helveg og Laursen i aktion Milan er dermed klar til kvartfinalen med en samlet 6-2-sejr, men Ancona nåede dog at ryste Milan, da holdet allerede efter kun seks minutter bragte sig foran. Men kort efter udlignede Rui Costa inden Jon Dahl Tomassen tog over. Milan benyttede kampen til at give reservespillerne kamptræning, og der var derfor spilletid til både Thomas Helveg og Martin Laursen. Juventus knebent videre Juventus tabte hjemme 0-1 til Reggina, men røg videre til kvartfinalen takket være en 2-1 sejr i det føste opgør. Også Chievo gik videre, og får fornøjelsen af Milan i kvartfinalen.
Tomasson skød Milan til sejr
Lyt til artiklen