Til sin store overraskelse har Bo Hamburger gennem de seneste dages debat omkring firmaholdenes rangering i international cykelsport erfaret, at han i den kommende sæson, som får enorm betydning for hans fremtid, sandsynligvis også skal operere på et mandskab i 1. division. Var ellers dømt til nedrykning Hans italienske Index-Alexia var ellers blandt de fire - de tre andre var franske Bonjour, BigMat og Mercatone Uno - som dømtes til nedrykning, for selv ikke Paolo Savoldellis Giro d'Italia-triumf kunne bringe Hamburger-truppen længere frem end til 28.-pladsen blandt de 30 i den fineste række. Nu har holdets ledelse imidlertid ansøgt om alligevel at blive indlemmet i 1. division, men først 10. januar træffes den endelige beslutning, idet Index-Alexia er på ventelisten sammen med Team Coast, Team fakta, Domina Vacanze og BigMat. »Jeg var fuldstændig overbevist om, at vi næste år skulle køre i 2. division, men som jeg ser det, ændrer det ikke ret meget, om vi befinder os det ene eller det andet sted. Jeg forstår da godt, at der kan ligge noget prestige i overfor sponsorerne at kunne sige, at vi er med i det fineste selskab. Men realiteten er jo, at de sportslige perspektiver stort set vil være de samme. Vi har de 16 mand, som skal til for at være med i 1. division, men vi vil stadig høre hjemme i den nedre halvdel og næppe få invitationer til de klassikere, som f.eks. jeg godt kunne tænke mig at deltage i«, siger Bo Hamburger, der længe har været i gang med forberedelserne til karrierens 13. sæson. EN sej kamp 2002 udviklede sig til en sej kamp for at nå tilbage til det niveau, han befandt sig på, inden den famøse dopingprøve mellem Fleche Wallone og Liege-Bastogne-Liege i 2001 slog hans cykeltilværelse i stykker. De første måneder af den forgange sæson havde han det meget vanskeligt, men langsomt styrede han ind på ret kurs, og selv om der endnu er en god bid vej til den position, han indtog før den pinefulde affære, som jo mundede ud i frifindelse, bragte efteråret så markante opmuntringer, at hans drømme om resultatmæssig oprejsning forekommer realistiske. »Jeg er stadig af den overbevisning, at jeg igen vil kunne vinde cykelløb. Havde det ikke være tilfældet, var jeg ikke blevet her hos Index-Alexia. Mod slutningen af sæsonen fik jeg et tilbud fra Fassa Bortolo, som var bedre rent økonomisk, end det jeg sagde ja til. Men skulle jeg skifte, ville det indebære, at alle personlige ambitioner måtte tilsidesættes, for det var meningen, at jeg udelukkende skulle koncentrere mig om at hjælpe Michele Bartoli«. »Det kommende år skal bevise både overfor mig selv og andre, at jeg hører hjemme i toppen. Jeg har planlagt at køre mindst tre år endnu, men jeg skal altså kunne se fremgang i 2003. Både for at opnå sportslig tilfredsstillelse og for at sikre en kontrakt, der giver væsentligt mere, end jeg i øjeblikket må affinde mig med«. Afgørelsen 20. januar Bo Hamburger drager fra 10. januar med holdet på en 10 dage lang træningslejr i Calabrien, og det betyder, at han ikke er hjemme, når Danmarks Idræts-Forbunds appeludvalg 20. januar behandler hans anmodning om at få omstødt Danmarks Cykle Unions udelukkelse af ham i landsholdssammenhæng.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.