Slagelse vandt fredag aften danskeropgøret i EHF Cuppens tredje runde med 26-23 over GOG i Odense Idrætshal. Dermed skaffede sjællænderne sig et godt udgangspunkt inden returkampen, og holder liv i klubbes store drøm om både at vinde pokalturneringen, mesterskabet og EHF Cuppen i denne sæson. Fynboerne lagde ellers bedst ud med kvikt angrebsspil, hvor bagkæden med EM-spillerne Ditte Andersen, Rikke Hørlykke og Winnie Mølgaard satte fart i spillet og var målsøgende på både langskud og gennembrud. Men Slagelse indhentede hjemmeholdet og bragte sig foran med 11-10 ved pausen. Fynboer kæmpede forgæves Midt i anden halvleg førte sjællænderne med seks mål, men fynboerne gav ikke op, og kæmpede for at få kontakt med udeholdet, men det var forgæves. Det blev heller ikke lettere af, at hjemmeholdet lavede for mange tekniske fejl, og ikke udnyttede de chancer, som de ellers på glimrende vis spillede sig frem til. Men med en forskel på tre mål er der dog stadig noget spænding tilbage i opgøret inden returkampen næste fredag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce