Otte medaljer ved verdensmesterskaber og olympiske lege har den finske skihopper Janne Ahonen hidtil hjemført, men sideløbende har han også vundet ry som en tavs og lidet smilende mand, der tilsyneladende tager med- og modgang med samme fatning. Lige nu har den 25-årige Ahonen ellers nok grund til at finde det brede smil og de overstadige begejstringsattituder frem, for efter lørdagens overbevisende sejr i Innsbruck tyder alt på, at han mandag skal hyldes som samlet vinder, når den traditionsrige tysk-østrigske firebakke-turnering slutter i Bischofshofen. Med hop på 122 og 115,5 m og en pointscore på 227,5 sørgede Ahonen for øjnene af 21.000 tilskuere i den tidligere østrigske OL-by for at distancere sin nærmeste konkurrent med knap ni point, og noget overraskende var det den 19-årige lokalmatador Florian Liegl, som var tættest på at true finnen. 27 point foran Hannawald I den samlede stilling fører Ahonen nu med 27 point til sidste års sejrherre Sven Hannawald, der trods en fantomindsats i den afsluttende runde, hvor han med 117,5 m hoppede længst og avancerede fra en skuffende 13.-plads til positionen som nr. 4, måtte se finnen tage yderligere afstand i klassementet. Det ændrer dog ikke på, at der i den tyske lejr fortsat næres forhåbninger om, at Hannawald kan gentage sidste års overordnede bedrift. Og den kendsgerning, at den 28-årige tysker på mandag i Bishocfshofen skal springe 15 meter længere end Ahonen, som lørdag i de to hop sammenlagt var seks meter bedre end Hannawald, spolerer tilsyneladende ikke optimismen. »Jeg tror fortsat på, det kan lade sig gøre. Og ikke mindst efter det sidste hop i Innsbruck. Jeg føler, at jeg har to ordentlige granater at fyre af i Bischofshofen. Men samtidig vil jeg da godt sige, at jeg, efterhånden som denne konkurrence skrider frem, i stadig højere grad har indset, hvilken kanonindsats det var, jeg ydede for et år siden«, fastslår Sven Hannawald. Finne debuterede som 15-årig Ahonen debuterede allerede på World Cup-scenen som 15-årig, efter at han i 1993 havde hentet to guldmedaljer ved juniorverdensmesterskaberne, og bortset fra sæsonen 2001-2002, da han trods det olympiske sølv i holdkonkurrencen må siges at have ført en noget tilbagetrukken tilværelse, har han været god for talrige toppræstationer. Succes i firebakke-turneringen er da heller ikke noget ukendt begreb for ham, selv om gårsdagens triumf i Innsbruck blot var hans anden enkeltgevinst, efter at han for otte år siden slog til i Garmisch. I 1999 erobrede han den samlede førsteplads uden at have vundet en eneste af de fire dyster, og han har i alt fem gange stået på podiet ved afslutningen af den store begivenhed. Lå til sejr i Garmisch-Partenkirchen Ahonen lå også i sejrsposition forleden i Garmisch-Partenkirchen, da han - i øvrigt ligesom Hannawald - styrtede i andet forsøg efter et gigantisk svæv. Skuffelsen var tydeligvis enorm, men finnen tog sig tid til at lykønske vinderen ved den lejlighed Primoz Peterka, selv om det var svært for finnen at fange slovenerens opmærksomhed, da han ville trykke på næven. Så uanset at han måske ikke er manden til de overvældende jubeludfoldelser, går sansen for fairness og sportmanship fint i spand med de formidable evner. Peterka formåede ikke at kopiere opvisningen fra Garmisch og måtte tage til takke med en beskeden 15.-plads. Tronskifte i Slovenien I slovenske Kranjska Gora markeredes et tronskifte i mændenes alpine skisport, da den 25-årige amerikaner Bode Miller drønede ned ad bjerget til en suveræn storslalomsejr, hvilket samtidig betød, at han overtog den samlede World Cup-førsteplads fra østrigeren Stephan Eberharter. I det lidt mærkværdige vintersportslandskab, hvor den eneste sne, som overhovedet sås i miles omkreds, lå på World Cup-løjpen, var Miller ellers 44 hundrededele af et sekund efter østrigeren Benjamin Raich, da første gennemløb var tilendebragt, men en fantastisk satsning på det sværeste parti i andet indbragte førstepladsen foran Christian Mayer, Østrig. Amerikaneren, der i begyndelsen af sin karriere gik under tilnavnet the Great Hippie Hope, men siden har formået at styre sin fandenivoldskhed ind i mere konventionelle baner, gennemgik umiddelbart inden sæsonen en mindre knæoperation. Det tog ham imidlertid ikke længe at genvinde storformen, hvorimod det tilsyneladende kniber mere for Eberharter efter den korte ufrivillige pause, som fremkaldtes af et styrt midt i december. Den østrigske olympiske mester måtte i går tage til takke med en placering som nr. 24.