»Tomasson erobrede Arabien«. Det var overskriften i sportsavisen La Gazetta dello Sport, som landsholdets topscorer Jon Dahl Tomasson onsdag vendte hjem til, da han sammen med resten af AC Milans trup landede i Milano efter tirsdag aftens venskabskamp mod Al Ittihad i Saudi-Arabien. Her sørgede danskeren med to mål på 45 minutter for grundlaget til Milans sejr på 3-1, og dermed lægger Tomasson endnu mere pres på træner Carlo Ancelotti i kampen om pladserne på det stjernespækkede hold, når Serie A genoptages på søndag - blandt andet med kampen Bologna-Milan. Ikke let at sætte holdet »Det bliver ikke let at foretage valgene til den kamp. Det er hårdt og ubehageligt at udelade spillere, som egentlig har fortjent at spille, men jeg må nu engang ikke stille med mere end 11 spillere«, lød det fra Ancelotti ved afrejsen fra Jeddah. De italienske medier spekulerer i, at Milan-træneren mod Bologna vil stille med en ekstraordinær offensiv opstilling for at få plads til Jon Dahl Tomasson, men selv ved danskeren endnu ikke noget. Glad for trænerens hovedpine »Men det er da rart, at jeg fortsætter med at give træneren hovedpine«, siger angriberen, der som den eneste af Milans spillere har scoret i samtlige tre turneringer, klubben deltager i - Serie A, Champions League og pokalturneringen. I alt er det blevet til fem mål på sammenlagt 779 minutters spilletid, hvilket gør den effektive forward til et oplagt emne for spekulationer i den altid fantasifulde italienske sportspresse. United byttehandel Onsdag kunne avisen Tuttosport for eksempel berette, at Manchester United var villige til at smide franskmanden Mikael Silvestre ind i en byttehandel for at få Jon Dahl Tomasson til England. »Tuttosport er så afgjort den mest useriøse af alle de italienske aviser. Det er faktisk rigtigt. Alt, hvad de skriver, er stort set forkert, og hvorfor skulle jeg skifte fra Europas måske bedste klub i øjeblikket. Det gør man kun, hvis man bliver tvunget til det. Og det tror jeg ikke, at jeg bliver«, lyder det fra danskeren. Med fra start i Jeddah var ud over Jon Dahl både Thomas Helveg og Martin Laursen. Alle tre danskere spillede første halvleg, hvorefter Ancelotti skiftede hele holdet ud til de sidste 45 minutter. Med i afstemning Som den eneste dansker er Jon Dahl Tomasson i øvrigt med blandt de 55 nominerede, som Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) har offentliggjort i en internetafstemning om årets hold 2002. Den tidligere Køge-spiller er til de to pladser i angrebet oppe imod navne som Hernan Crespo, Ronaldo, Thierry Henry, Raul samt holdkammeraterne Rivaldo og Filippo Inzaghi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























