Danske Team fakta og tyske Team Coast var blandt de seks mandskaber, som Den Internationale Cykelunion (UCI) sent fredag aften indlemmede i den kommende sæsons 1. division, der udgøres af 30 firmahold. Til det sidste efterforskede UCI Team Coasts forhold, men åbenbart har unionen ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at afvise den dokumentation, tyskerne har fremlagt. Heller ikke selv om den spanske veteran Fernando Escartin i 11. time sluttede sig til den dansk-schweiziske trio bestående af Lars Michaelsen, Frank Høj og Mauro Gianetti med krav om et anseeligt løntilgodehavende. Coast kan hyre Ullrich UCI har dermed tilsyneladende valgt at tilsidesætte rytternes rettigheder, og der er nu fri bane for, at Coast kan engagere Jan Ullrich og hans klan til et beløb på mellem 50 og 70 mio. kr., mens gruppen af forhenværende Coast- ansatte med Escartin inde i billedet mener sig snydt for ca. fem mio. kr. tilsammen. Ullrichs manager Wolfgang Strohband har længst erklæret, at det blot er en formssag at få afsluttet forhandlingerne med Team Coast, når holdet var i besiddelse af UCI's blå stempel som tilhørende 1. division, og de sidste kontraktdetaljer ventes bragt på plads i den kommende uge. Harmfulde kommentarer Det vil givetvis afføde særdeles harmfulde kommentarer fra såvel Lars Michaelsen og Co. som fra Team CSC's ledelse, der ikke har lagt skjul på, at man finder det forkasteligt, hvis UCI sætter hensynet til Coast højere end til rytterne, men i Tyskland fornemmes enorm lettelse over, at idolet Jan Ullrichs fremtid omsider synes sikret. Ved den første udvælgelse 20. december blev 24 mandskaber godkendt - heriblandt Team CSC - mens fem fik meddelelse om, at de skulle have deres forhold yderligere gransket. De fem var foruden Team Coast og Team fakta også Mario Cipollinis Domina Vacanze, Bo Hamburgers Index-Alexia samt franske BigMat. Yderligere fem - Palmans, Landbouwkrediet, De Nardi, CCC og Marlux - anbragtes på den næste venteliste, og det var altså dette regnskab UCI fik til at gå op i går. De fire hold, der gør Coast og fakta selskab i 1. division bliver Domina Vacanze, Palmans, Landbouwkrediet og CCC-Polsat. Dansk lettelse For Danmark medfører fredagens beslutning i den professionelle cykelsports styrende organ altså, at Team fakta slutter sig til Team CSC i den bedste række. »Jeg var allerede sidst på eftermiddagen i kontakt med UCI. Da kunne jeg simpelthen ikke vente længere. Jeg fik besked på, at alt tydede på, at vi var inde i varmen, men det var umuligt at få det konfirmeret før langt ud på aftenen. Og da jeg endelig havde bekræftelsen på, at alt var i orden, faldt der en sten fra mit hjerte. Ganske vist havde vi regnet med, at det blot ville være en formssag, men man kan jo aldrig vide. Nu skal vi så se, om vi kan få styrket holdet yderligere. Jeg tror ikke, vi slutter med de 17 mand, vi indtil videre har engageret. Jeg kan sagtens forestille mig, at flere af dem, som i de seneste måneder har henvendt sig til os, nu for alvor bliver interesseret, når de finder ud af, at vi er med i 1. division«, siger Team faktas manager Peter Sejer Nielsen. Blandt de forsmåede hold føles afvisningen utvivlsomt mest bitter hos belgiske Marlux, som er en videreudvikling af sidste sæsons Ville de Charleroi. Marlux har oprustet voldsomt med engagement af ryttere som Dmitri Konyshev, Dave Bruylandts, Geert Verheeyn, Raivis Belohvosciks og Saulius Ruskys, ligesom den russiske etapeløbsstjerne Pavel Tonkov ventes at skrive kontrakt her i weekenden. De kendsgerninger har imidlertid ikke gjort afgørende indtryk på UCI, selv om det er åbenlyst, at den trup, Marlux kan byde på, kvalitetsmæssigt klart overtrumfer Palmans, Landbouwkrediet og De Nardi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























