FCK Håndbold bebudede allerede ved klubbens tilblivelse i slutningen af maj sidste år, at der ville blive hentet markante forstærkninger inden klubbens anden sæson, og foreløbig må man sige, at overbygningen på det gamle FIF holder ord. Onsdag blev det mandlige landsholds VM-aktuelle målmand Peter Nørklit præsenteret i Parken som ny mand mellem stængerne på herreholdet. Forhandlinger med Heidi Astrup Samtidig erfarer Politiken, at der lige nu bliver arbejdet på at skaffe et endnu større navn til FCK Håndbolds damehold. De første indledende forhandlinger med Viborgs tidligere landsholdsspiller Heidi Astrup har allerede været afholdt, og den skudstærke playmaker er efter det meste af et håndboldliv i Viborg HK klar til at flytte til Sjælland sammen med sin kæreste, der hidtil har fungeret som fysioterapeut for blandt andre Viborg, men som ikke længere skal udfylde den rolle. FCK skal spille med om medaljer »Jeg har ingen kommentarer overhovedet«, siger Heidi Astrup, mens FC Københavns bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, heller ikke vil udtale sig om specifikke navne. FCK-bossen vil dog gerne sige, at han i de kommende måneder forventer at forstærke både herre- og dameholdet yderligere. »Vi følger nøjagtigt den målsætning, vi satte os fra start, nemlig at bruge første sæson på at høste nogle erfaringer om, hvordan vi skal bygge to hold op, som fra den kommende sæson kan spille med om medaljerne«, lyder meldingen fra Flemming Østergaard. Hjermind er et emne Hos mændene har FCK Håndbold allerede skrevet kontrakter for den kommende sæson med landsholdsreserven Lars Rasmussen og Daniel Svensson, der begge kommer fra Ajax/Farum. Derudover kunne højrefløjen Christian Hjermind - også VM-aktuel - være en oplagt mulighed for den nye klub i dansk håndbold. Københavneren Hjermind overvejer i øjeblikket, om han skal forlænge kontrakten med spanske Ciudad Real, eller om han skal vende hjem til Danmark efter syv år i udlandet. Vælger den 29-årige fløj det sidste, kunne han passende følge landsholdskollega Nørklit til FCK Håndbold, der har indgået en tre-årig kontrakt. FCK Håndbolds damer, der har landsholdsspillerne Mette Vestergaard og Camilla Thomsen som de største profiler, er nummer syv i kvindernes Håndboldliga.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























