Efter et tæt og dramatisk søslag kom den schweiziske båd Alinghi i morges et stort skridt nærmere den endelige sejr i Louis Vuitton Cup ud for Auckland i New Zealand ved at vinde den femte finalesejlads med bare 13 sekunder over amerikanske Oracle. Dermed bragte schweizerne, der har danskeren Jann Neergaard blandt de omkring 100 ansatte i projektet, sig foran med 4-1 og mangler nu kun en enkelt gevinst, eftersom der sejles bedst ud af ni. Den afgørende femte sejr kan komme i morgen, dansk tid. Den samlede vinder sikrer sig retten til at møde titelindehaveren Team New Zealand i en dyst om Americas Cup i februar.
Schweizerbåd på Americas Cup-kurs
Lyt til artiklen