Efter en næsten uvirkelig maratondyst mod marokkaneren Youness El Aynaoui lykkedes det efter fem timers spil amerikaneren Andy Roddick at kvalificere sig til semifinalen ved Grand Slam-turneringen Australien Open. Her venter tyske Rainer Schüttler, der på fredag kan se frem til at møde en slidt amerikaner. Ville ingen ende tage Den 9. seddede Roddick holdt hovedet koldt og overlevede en matchbold ved stillingen 5-4 i femte sæt. Herefter ventede et langt og udmarvende sæt, der så ud til ingen ende at ville tage. Ingen af de to kombattanter ville give sig, og alene femte sæt varede i næsten to og en halv time. 21-19 i femte sæt Roddick og Aynaoui skiftedes konstant til at vinde deres egne servepartier. Ved stillingen 10-10 lignede Roddick en vinder, da han endelig brød marokkanerens serv. Men Aynaoui svarede igen ved at bryde tilbage, da Roddick skulle serve for kampen. Ikke før der var spillet ufattelige 40 partier i femte sæt, og klokken havde passeret midnat lokal tid, kunne 20-årige Roddick strække armene i vejret efter sejren, der kom til at lyde på 4-6, 7-6, 4-6, 6-4, 21-19. Ikke siden tiebreaks blev indført i 1971 har en tenniskamp i Australian Open været spillet over så mange partier. Agassi møder Fereira Aynaoui havde spillet sig i kvartfinalen ved sensationelt at besejre 1. seedede Lleyton Hewitt. Så 9. seedede Roddick var advaret om Aynaoui, som han ikke havde mødt tidligere. I den anden semifinale møder Andre Agassi den sydafrikanske veteran Wayne Fereira.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce