Der er for få kvinder i idrættens ledende organer. Det faktum blev blandt andet dokumenteret i en artikelserie i Politiken i begyndelsen af sidste år, hvor der til gengæld var markant forskellige holdninger til, hvordan sporten opnår den samme ligestilling som efterhånden er opnået i resten af samfundet. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) tilbød dengang idrættens organisationer at deltage i et pilotprojekt, der skulle kortlægge problemstillingen, og nu er en større tilbundsgående undersøgelse så sat i værk. Kortlægning af problemet Helt konkret har Kulturministeriet bevilget 300.000 kroner til undersøgelsen, der bliver foretaget på Institut for Idræt på Københavns Universitet, hvor professor Gertrud Pfister og Ulla Habermann er gået i gang med dels at kortlægge problemets omfang, dels finde frem til de årsagssammenhænge, som idrætten fremover kan sætte ind over for. »I sig selv er det ikke noget nyt, at kvinderne er underrepræsenteret, men det handler om at finde ud af, hvilke årsagssammenhænge der gør, at kvinderne ikke er med. I forbindelse med diskussionen sidste år var meldingen fra ledelsen i Danmarks Idræts-Forbund (DIF), at kvinderne bare kunne stille op, men det argument er lidt for let købt, for det gør sagen til et individuelt problem. Den formelle adgang for kvinderne er der nemlig naturligvis, men det forholder sig tydeligvis anderledes med den reelle adgang til at deltage i processerne«, siger specialkonsulent i Kulturministeriet, Hanne Petersen Refslund. Særligt udvalgt Hun har selv tidligere siddet i DIF's bestyrelse som én ud af kun seks kvinder i organisationens 106-årige historie, men nu håber Hanne Petersen, at den nye undersøgelse kan være med til at ændre kønsbilledet i den danske idrætsverden. Institut for Idræt forventes at aflevere rapporten om kvinders adgang til ledende poster i sportens verden sidst på efteråret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























