Liverpool ser stadig ud til at have svært ved at kæmpe sig ud af en større spillemæssig krise. Søndag var det stjernespækkede mandskab på besøg hos Crystal Palace fra 1. division i FA Cuppen, og til sidst måtte Liverpools manager Gerard Houllier prise sig lykkelig for, at holdet trods alt fik reddet uafgjort 0-0 og dermed en ny kamp på Anfield Road. Owen uden selvtillid Stjernen Michael Owen virker mere og mere selvtillidsforladt, og hans angrebsmakker Emile Heskey måtte i kampens slutminutter mest koncentrere sig om at gøre fyldest i forsvaret, hvor han blandt andet fik reddet et nærgående forsøg på stregen. For at gøre ondt værre måtte Liverpool også se målmand Chris Kirkland forlade banen med en knæskade allerede efter små tyve minutter af opgøret, hvilket til gengæld banede vejen for et comeback mellem stængerne til polske Jerzy Dudek. Polsk målmand tilbage Dudek blev i efteråret fyret som førstemålmand efter en række spektakulære drop, men nu ser det ud til, at polakken igen er på vej mod bedre tider. I hvert fald holdet han buret rent - og leverede dermed det mest opmuntrende for Liverpool i denne weekend. Fulham slog Charlton I søndagens tredje opgør i FA var der danskermøde i London, hvor Fulham med Bjarne Goldbæk på banen i de sidste tre minutter sikkert slog Claus Jensen og Charlton 3-0. Steed Malbranque blev dagens helt med et hattrick.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce