Den danske tennisspiller Kristian Pless måtte nøjes med én kamp i ATP-turneringen Siebel Open i San José, USA. Tirsdag aften tabte Pless, der er nummer 96 på verdensranglisten, til amerikaneren Robby Ginepri med sætcifrene 6-4, 1-6, 4-6. I første sæt fulgte de to spillere hinanden, indtil danskeren brød til 5-4 på kampens første breakbold, hvorefter Pless kunne serve sættet hjem på fjerde sætbold. I andet sæt gik danskeren fuldstændig ned, og Ginepri, der er nummer 88 i verden, tog uden besvær sættet 6-1. Mere modstand fik amerikaneren i tredje sæt, hvor Pless tog sine fire første servepartier sikkert, dog uden at bryde Ginepri. Ved stillingen 4-4 brød amerikaneren i Pless serv til 5-4 og kunne dermed serve kampen hjem. Fodskade i doublekamp Også i doubleturneringen måtte Pless forlade San José i sin første-runde-kamp mod det sydamerikanske par John Laffnie de Jager og Myles Wakefield. Med makkeren Nikolaj Davidenko fra Ukraine måtte Pless trække sig ved stillingen 7-5, 2-1 med en fodskade, der kan vise sig at være en overbelastningsskade, da Pless få timer forinden tabt sin singlekamp. Kenneth Carlsen, der mandag vandt sin første-runde-kamp mod svenske Magnus Norman 7-5, 3-6, 7-6, møder torsdag amerikaneren Poul Goldstein.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen