Manchester Uniteds manager Sir Alex Ferguson hævder, at Englands nuværende landsholdstræner Sven-Göran Eriksson var udset som hans afløser på managerposten i Manchester United. Svenskeren og klubben gav hinanden et håndtryk på aftalen på trods af, at Sven-Göran Eriksson og det engelske fodboldforbund havde en fireårig kontrakt, siger Ferguson. Beskyldningerne bliver bragt i et interview, der udkommer i Times Magazine på lørdag, skriver den britiske avis Times. »De kunne ikke lave en kontrakt, fordi han stadig var Englands landstræner«, siger Ferguson. Svensker som nikkedukke I interviewet giver Ferguson et ikke særligt flatterende billede af Sven-Göran Eriksson, og får ham nærmest til at fremstå som en nikkedukke, der ikke tør tage ansvar. »Han ændrer ingenting. Han følger bare med, og rager ikke uklar med nogen. Han kommer ud og siger: I første halvleg spillede vi godt, i anden halvleg var vi knap så gode. Jeg er meget tilfreds med resultatet«, siger Alex Ferguson med slet skjult henvisning til Englands seneste nederlag til Australien. Samtidig beskriver han den svenske landstræner som en, der følger mediernes forslag i stedet for selv at tage affære. »Pressen kommer med et forslag om et eller andet, og det virker som om han retter sig en smule efter det«, siger Ferguson. Kommende møde Sven-Göran Eriksson har altid hævdet, at han har haft et godt forhold til Ferguson, men det er tvivlsomt om holdningen stadig er den samme efter United-managerens udfald. Landstræneren er i sin gode ret til at tage til genmæle overfor påstanden om, at »der ikke rigtig sker noget«. Han overtog et landshold, der lå i bunden af kvalifikationsgruppen til VM, og formåede alligevel at få holdet til Sydkorea/Japan - blandt andet med sejren på 5-1 over Tyskland på udebane. Derudover har han kun tabt én betydende kamp i de seneste 13 kampe - nemlig kvartfinalenedlerlaget til Brasilien, der som bekendt vandt VM. Ferguson og Sven-Göran Eriksson skal mødes inden længe i forbindelse med et møde mellem landstræneren og Premier League-managerne i et forsøg på at løse en strid om at få spillere fri til landskampe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.