Danskere skuffede i Malaysian Open

Lyt til artiklen

European Tour-turneringen Malaysian Open blev aldrig rigtig danskernes turnering. Søren Kjeldsen sluttede som bedste dansker på en 33. plads. I dag gik han sidste runde i 68 slag og endte dermed syv slag under banens par. Det unge golftalent Mads Vibe-Hastrup skuffede fælt på sidste runde efter at have klaret finalecuttet i Kuala Lumpur. Med dagens runde i 80 slag sluttede han som nummer 83 og næstsidst, mens Knud Storgaard endte på 77. pladsen. Turneringen blev vundet af inderen Arjun Atwal, som har ført turneringen fra første dag. Han sikrede sig dermed sin anden European Tour-sejr med en samlet score på 24 under par, hvilket var fire slag bedre end sydafrikaneren Retief Goosen og australieren Brad Kennedy.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her