Nørby ude af Copenhagen Open

Lyt til artiklen

Det kun 20-årige danske tennishåb Rasmus Nørby måtte efter tre sæt mod tjekken Jiri Vanek se sig slået ud af tennisturneringen Copenhagen Open. Rasmus Nørby trak wildcard til turneringen og var totalt undertippet mod Jiri Vanek, der ligger nummer 192 på verdensranglisten. Ingen breakmuligheder i første sæt Kampen startede ellers langt fra godt for Rasmus Nørby, da han blev brudt til 0-1 i sit første serveparti. Resten af sættet kæmpede han det bedste han kunne, men han kom aldrig i nærheden af en breakbold. Flot andet sæt Det kom den unge Farumspiller til gengæld i andet sæt, hvor han var helt ovenpå. Ikke færre end tre gange brød han Vanek, mens han selv kun blev brudt en enkelt. I tredje sæt kom Rasmus Nørby dog hurtigt ned på jorden igen. I sit første serveparti tabte han fire bolde i træk og kom dermed ligesom i første sæt hurtigt bagud 0-1. Og også ligesom i første sæt var den talentfulde dansker aldrig rigtig på vej til at bryde igen, og til sidst tabte han sin egen serv og blev slået 3-6. Vaneks sejrscifre blev altså 6-4, 2-6, 6-3.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her