I kvartfinalerne møder Celtic engelske Liverpool i det imødesete 'slag om England'. Den skotsk/engelske duel blev en realitet, da Liverpool nedkæmpede franske Auxerre og vandt 2-0 hjemme på Anfield Road og Celtic slog Stuttgart. Samlet er Liverpool videre med 3-0 og fik dermed den bedst tænkelige optakt til søndagens Liga Cup-finale mod Manchester United. Michael Owen indledte scoringen tyve minutter før tid og tangerede dermed legendariske Ian Rush rekord for flest Liverpool-mål i de europæiske turneringer. Fem minutter senere droppede Auxerre-målmand Cool på et skud fra Danny Murphy og så var den kamp lukket. Før pausen havde Auxerre den hidtil største målchance, men Djibril Cissé skød lige på Jerzy Dudek i Liverpool-målet. Sejr til Celtic I Bundesligaen har VfB Stuttgart i denne sæson været en stor positiv overraskelse og indtager med den aktuelle tredjeplads en position, som næppe ret mange af klubbens tilhængere på forhånd havde turdet drømme om. Til gengæld kan de så også efter gårsdagens møde på hjemmebane mod Celtic Glasgow i ottendedelsfinalen i UEFA Cup koncentrere sig udelukkende om at følge med i succesen i den bedste nationale fodboldrække. For den på forhånd ret umulige opgave i det internationale selskab mod Celtic, der havde vundet den første dyst 3-1, gik ret hurtigt over til at ligne et skotsk triumftog. Indenfor to minutter tidligt i 1. halvleg havde Alan Thompson og Chris Sutton sørget for Celtic-føring på 2-0, og siden var spændingsmomentet stort set elimineret. Ganske vist reducerede hjemmeholdet i 1. halvleg, men det tyske sejrsmål til slutresultatet 3-2 kom så sent - i 87. minutm - at det aldrig formåede at skabe tro på det Stuttgart-mirakel, der havde krævet yderligere to scoringer for at avancere. Fest i tyrkiet Tyrkiske Besiktas tog imod Slavia Prag, og den match udviklede sig til en kæmpemæssig fest for hjemmeholdet, indtil tjekkerne i det sidste kvarter begyndte at røre lidt på sig. Slavia førte 1-0 fra første kamp, men Besiktas bragte sig foran 4-0, inden gæsterne reducerede, og at de så scorede yderligere en gang havde kun rent kosmetisk indflydelse på facit. Spansk fodbold fik lidt uventet sin eneste deltager i ottendedelsfinalerne FC Malaga et skridt videre i turneringen, da Antonio Manuel Manu i 28. minut noteredes for den eneste træffer i opgøret på udebane mod AEK Athen. Grækerne havde store forhåbninger om avancement efter at have klaret 0-0 på Costa del Sol, men de formåede ikke at trænge gennem det spanske forsvar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























