Peter Gade blev i dag tildelt det internationale badmintonforbunds wildcard til VM, der bliver spillet i Birmingham til maj. Efter en lang skadespause kunne Peter Gade ikke nå at optjene tilstrækkeligt med point på verdensranglisten til at kvalificere sig direkte til kampene om VM-medaljer, men fik altså den ene fribillet, det internationale forbund rådede over. Det skete på bekostning af den forsvarende verdensmester, indoneseren Hendrawan. Det betyder samtidig, at Danmark får fire deltagere i herresingle ved VM. Landstræner Steen Schleicher Pedersen sætter senere i dag navn på de tre øvrige, men det ventes at blive Kenneth Jonassen, Anders Boesen og Peter Rasmussen.
Wildcard til Peter Gade
Lyt til artiklen