3.508 tilskuere havde fredag aften fundet vej til Rødovre Skøjtearena, hvor de skabte en festlig kulisse for slutspilsopgøret mellem Rødovre og Rungsted. På banen havde spillerne imidlertid svært ved at udfylde den medlevende ramme. Ikke mindst fordi de var blevet iført snerrende spændetrøjer i form af defensive spillesystemer. Så snart modstanderne var i nærheden af at have erobret pucken, vendte fire spillere næsen hjemad. Det var tydeligt, at frygten for at tabe var større end lysten til at vinde. Mål i powerplay Der skulle to overtalssituationer til i første periode, før der blev plads til målscoringer. Rødovre-backen Johan Sälle gjorde det til 1-0, efter at Robert Burakowsky havde spillet Rungsted tyndt. Blot et halvt minut før slutfløjtet i 1. periode udlignede Rungsteds Daniel Granquist på et skud fra blå linie, der kilede sig ind i venstre målhjørne. Ineffektive førstekæder De to holds førstekæder havde ingen stor aften. Rungsteds førstekæde blev totalt neutraliseret af arbejdsmændene i Rødovres tredjekæde. Rødovre har hele sæsonen været afhængige af mål fra sin førstekæde, der har været totalt dominerende når det gælder holdets målproduktion. Inden fredagens kamp havde kæden stået bag seks af holdets syv slutspilsmål. Men denne dag havde Burakovsky-brødrene og Michael Smidt en aften, hvor intet fungerede fremad. Dertil kom, at kæden spillede febrilsk i egen zone. Træner beklager defensivt spil Det forstod Rungsteds stærkt spillende andenkæde - med Leonid Truhno, Lasse Degn og Nicolas Monberg - at udnytte. På tre forsvarskiks gjorde Lasse Degn og Nicolas Monberg det til 4-2. Og Leonid Truhno afsluttede ballet med at score i tomt bur til slutresultat 5-2. Rungsteds træner, Per Holten Møller, beklager at underholdningsværdien er faldende. »Jeg kan godt forstå, at mange udenlandske trænere spiller resultatorienteret, fordi de tænker på deres renommé. Jeg forsøger selv at lade være med at lægge bånd på mine spillere, men i de vigtige kampe bliver det ofte meget defensivt«, siger Per Holten Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























