Usikkerhed og tumult har ofte præget billedet, når kontrakter med håndboldlandsholdenes trænere skulle forhandles på plads. Nogle gange har der været for mange bud på nye trænernavne, eller også har Dansk Håndbold Forbund (DHF) været for sent ude, så de eftertragtede trænere allerede var optaget af andre stillinger. Derfor begyndte man at forhandle herrelandsholdets nuværende træner Torben Winthers kontrakt allerede to år før udløbsdatoen. Nu er situationen den, at kvindernes træner Jan Pytlicks kontrakt udløber om halvandet år, og der er endnu ikke sat gang i forhandlingen. Men både Pytlick og DHF viser afslappet interesse. »Ja, jeg er interesseret i at køre videre. Men vi er ikke gået i gang med forhandlingerne, og jeg ved heller ikke, hvornår vi gør det. Det er faktisk ikke noget, jeg har gået og spekuleret på«, fortæller landstræner Pytlick, hvis kontrakt udløber efter EM i december 2004. Pytlick forudser, at landsholdsarbejdet efter 2004 kommer til at byde på mange udfordringer, og det tiltaler landstræneren. »Der er sikkert en del af de rutinerede kræfter på holdet, som vælger at stoppe efter EM, så det bliver en spændende udfordring at bygge et nyt hold op. Men om det bliver mig eller en anden, der skal gøre det, vil tiden vise«, siger Pytlick. Også fra DHF tager man forhandlingerne om landstrænerens kontrakt med ophøjet ro. »Vi forventer, at begge parter ønsker at fortsætte samarbejdet - jeg kunne ikke forstille mig andet. Der er ingen panik«, siger generalsekretær i DHF Lars-Erik Klem. Heller ikke han kan sætte dato på, hvornår forhandlingerne med Jan Pytlick går i gang, men han forventer, at en aftale er på plads inden forberedelserne til det kommende VM til vinter går i gang. »Vi er sammen med Jan flere gange i den nærmest fremtid, og vi måler op efter hinanden der, det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Det er noget, vi kommer til at arbejde med hen over sommeren. Men jeg forventer, at en afgørelse er på plads senest til oktober«, vurderer Lars-Erik Klem. Jan Pytlick har fået andre jobtilbud, som han seriøst overvejer. Om han fortsætter som leder af det danske kvindelandshold eller søger nye boldbaner, bliver formentlig afgjort til efteråret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























