To grupper er reelt afgjort, en af et enkelt spørgsmål, den sidste er pivende åben, men uanset hvilke otte klubber, der efter sidste spillerunde ligger tilbage i lodtrækningsbowlen på fredag, så er årets udgave af Champions League mere mesterlig end nogen sinde. Af de tretten klubber, der aspirerer til de otte pladser i kvartfinalerne, er de otte tidligere vindere af turneringen, der siden starten i 1956 har haft 21 forskellige vindere. Stadig mulighed for Basel Desuden har Valencia (2000 og 2001) og Roma (1984) været tabende finalister, mens engelske Arsenal og Newcastle samt schweiziske Basel, der skal besejre Juventus mindst 4-0 for at avancere i dette års turnering, er ene om aldrig at have været i en slutkamp om pokalen med de store ører. Deportivo La Coruna, Lokomotiv Moskva og sidste års finalist Bayer Leverkusen er de eneste, der kun har prestige og pointbonussen at spille for i dag og i morgen, men den russiske hovedstadsklub spiller en væsentlig rolle, når den i dag tager imod turneringens nifoldige vinder, Real Madrid. Spanierne, uden den karantæneramte Robert Carlos, skal vinde for at være sikker på at gå videre til kvartfinalerne, hvor deres modstandere vil blive vinderen af en af de andre grupper; Barcelona, Manchester United eller den helt uafklarede gruppe B. Deportivo La Coruna kan med sejr over et reservespækket Manchester United nå à point med Juventus og Basel, men spaniernes indbyrdes pointregnskab udelukker at de kan gå videre. Kamp på topscorerlisten Til gengæld har hollænderen Roy Makaay chancen for at sparke sig højere op på topscorerlisten, hvor han med otte mål er nummer fire efter sin landsmand Ruud van Nistelrooy fra Manchester United (ti) samt argentineren Hernan Crespo, Inter (ni) og Filippo Inzaghi, Milan (ni). Van Nistelrooy forbedrer i hvert fald ikke sin total i aften, eftersom manager Alex Ferguson har ladet ham blive tilbage i Manchester sammen med David Beckham, Rio Ferdinand, Paul Scholes samt de skadede Roy Keane og Juan Sebastian Veron. Raúl González har scoret seks mål i den igangværende turnering, men til gengæld topper Real Madrids 25-årige anfører med 41 scoringer listen over Champions Leagues mest scorende gennem tiderne - hvilket i denne sammenhæng er tilbage til 1991. Selv om de tretten tilbageværende klubber er fordelt i seks lande, så kan den geografiske fordeling være halveret sent onsdag aften. Holland, Tyskland og Schweiz kan forsvinde med Ajax, Dortmund og Basel, og i givet fald vil de otte kvartfinalister kun repræsentere Italien, Spanien og England.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























