Selvtilliden lyste langtfra ud af Ebbe Sand, da landsholdet mandag indledte træningssamlingen frem mod kampen mod Rumænien lørdag aften. Ikke siden 7. december sidste år har den tidligere topscorer i Bundesligaen lavet et af de mål, han lever af, og mandag morgen kunne den danske viceanfører på Hotel Marina i Vedbæk læse overskrifter om sine 107 dage uden mål samt analyser af, hvorfor han skal sættes af til fordel for Claus Jensen, der i venskabskampen mod Egypten i Kairo scorede tre gange. Morten Olsen tager en snak med angriberen Det har fået landstræner Morten Olsen til at tage en snak om måltørken med sin normale førsteangriber. »I morges mindede jeg Ebbe om, at han på et tidspunkt ikke havde scoret i fire kampe, inden vi skulle møde Malta på udebane, hvorefter han lavede hattrick. Derudover handler det jo for os i trænerstaben om at give ham noget selvtillid via øvelser på træningsbanen. På den anden side er Ebbe heller ikke 19 år gammel, så han ved godt selv, hvad der skal til«, fortalte landstræneren inden gårsdagens eftermiddagstræning. Her afviste Morten Olsen samtidig endnu at tage stilling til spørgsmålet, om hvorvidt Claus Jensen efter den fornemme indsats i Egypten skal spille fra start, eller om han endnu en gang må tage til takke med sin gamle rolle som joker. »Claus kan spille to-tre pladser i vores system, og jeg har ikke tænkt mig at lægge mig fast på noget endnu«, sagde landstræneren, som uden tvivl også vil vente med en del af de taktiske overvejelser, til han ser banen i Bukarest. Her lyder meldingerne på en mudret og opkørt pløjemark, hvilket måske kunne tale imod teknikeren Jensen og for luftstærke Sand. Militærhelikopter tørrede banen I den sammenhæng kunne landsholdets læge, Mogens Kreutzfeldt, i øvrigt i afdelingen for anekdoter fortælle, hvordan rumænerne fik tørret en regnvåd bane, sidste gang Danmark var på besøg i 1989 få uger, før diktatoren Nicolae Ceausescu blev henrettet. Det skete med en lavtflyvende militærhelikopter, som simpelthen lod propellen snurre få meter over banen umiddelbart inden kampstart. Formentlig er der sket en del i Rumænien siden da.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.