Morten Olsen og hans rumænske landstrænerkollega Anghel Iordanescu har stor respekt for hinanden - og meget tyder på, skriver de rumænske fodboldeksperter, at Iordanescu også er en lille smule bange for Olsen og hans danske landshold. I hvert fald regner rumænske iagttagere med, at det rumænske EM-hold vil ændre fra en sædvanlig 3-5-2-formation til 4-4-2 for at kunne lukke bedre af for det danske kantspil. Arrogant forsvarsspiller Iordanescu vil formentlig bruge et par spillere på pladser, hvor de ikke optræder til daglig på deres klubhold. Adrian Mutu fra italienske Parma bliver trukket lidt tilbage som hængende, central angriber. Og den 22-årige Cristian Chivu, der sædvanligvis spiller i midterforsvaret hos Ajax Amsterdam, skal i aften nok anvendes som venstreforsvarer over for Dennis Rommedahl. »I Holland er Chivu allerede udråbt som en af Europas bedste forsvarere. Han er bestemt også en glimrende spiller, men han laver stadig fejl, fordi han er urutineret, og jeg synes, han af og til virker arrogant i sin optræden og sit spil«, siger Dennis Rommedahl. Veteran i midterforsvar Den 35-årige Gheorghe Popescu, der var med mod Danmark i VM-kampen i 1989, skal spille i midterforsvaret, fordi hans kræfter og hurtighed ikke mere rækker til det store løbearbejde, der skal udføres på midtbanen. Her vil rumænerne, gættes der på, spille med tre mand på linje og Mutu lige foran. »Mutu er en teknisk meget stærk dribler, hurtig med bolden og sparker godt med begge ben. I Italien spiller han mest i venstre side, og han er farlig, når han trækker ind i banen og skyder. Fodboldmæssigt kan Mutu det hele«, siger den danske stopper Martin Laursen til Tipsbladet. Mutu debuterede for Rumænien i foråret 2000 og nåede at spille sammen med Gheorge Hagi, som en overgang, efter at han var stoppet som spiller, fungerede som rumænsk landstræner. Nu er Hagi, der nogle år var en af verdens bedste fodboldspillere, spilleragent - og stadig et så stort navn, at han bliver 'overfaldet' af beundrere og aurografjægere og hyldet, når han viser sig til store kampe i Rumænien. Det gør han formentlig på Lia Manoliu stadion i aften.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























