Danmarks nederlag til Bosnien har skabt fornyet optimisme i Norge, der nu kan nøjes med uafgjort i Parken 7. juni. Der var ikke flere tilskuere på Stade Josy Barthel i Luxembourg onsdag aften end, at en af de medrejsende norske fans lidt inde i anden halvleg af kampen i den danske EM-pulje kunne råbe til de norske spillere, at Bosnien i Parken havde besejret Danmark 2-0. Om det var udslagsgivende er svært at sige, men i hvert fald gik der ikke mange minutter, før indskiftede Sigurd Rushfeldt scorede det første mål i sejren på 2-0, som sammenholdt med det danske nederlag sender Norge klart i spidsen for kvalifikationsgruppe 2. 'Helt kanon' »Det er helt kanon, at Danmark tabte. Nu behøver vi ikke længere rejse til København for at vinde. Vi er meget tilfredse med udviklingen«, udtaler Ole Gunnar Solskjær, der selv blev noteret for den anden norske scoring. Begge mål faldt i øvrigt efter dødboldsituationer, og dermed vil der være lagt op til endnu en duel på ord mellem de to landstrænere, inden Danmark og Norge mødes i næste spillerunde den 7. juni i Parken. Morten Olsen vil nok i hvert fald ikke undlade at gøre opmærksom på, at seks ud af Norges foreløbigt syv mål i kvalifikationsturneringen er faldet efter dødbolde. Kun John Arne Riises scoring mod Danmark sidste år skiller sig ud fra mål scoret som følge af høje bolde ind i modstandernes felt. Vil ikke spille defensivt Indtil videre vil Norges landstræner, Nils Johan Semb, dog ikke høre tale om at rejse til København for at spille defensivt på det uafgjorte resultat, som ellers med de seneste resultater vil være et stort skridt på vejen mod slutrunden i Portugal næste år. »Uafgjort vil være et godt resultat for os, men sejr er naturligvis bedre, og vi går altid efter sejren, selv når vi er på udebane«, siger Nils Johan Semb, der da også kan føre bevis for påstanden. I EM-sammenhæng har det norske landshold nemlig vundet de seneste syv kvalifikationskampe på udebane i træk. Det seneste nederlag faldt mod Tjekkiet i Prag for snart otte år siden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























