Tiger Woods fylder i en alder af 27 år allerede godt op i golfhistorien, men lørdag var han kun et enkelt slag fra en negativ side i anekdoterne, da han kun lige præcis klarede cuttet til finalerunderne senere lørdag og søndag i US Masters på Augusta-banen. Med en anden runde i et slag over par ligger han på en beskeden 43. plads i samlet fem slag over banens par. Tiger Woods har ikke kikset cuttet til en finalerunde siden Canadian Open i 1997, men en dyngvåd bane fredag og et sammenpresset program var tæt på at koste dyrt for favoritten. Og Tiger Woods er hele 11 slag efter den førende Mike Weir fra Canada. Golffænomenet havde før lørdagens manglende otte huller på anden fortsat fuld af tro på, at han kan vinde årets første majorturnering for tredje gang i træk, som den første nogensinde. »Jeg er der, hvor jeg skal være, og jeg har bestemt en chance i turneringen endnu. I eftermiddag (fredag nat dansk tid) sænkede jeg et par gode putts, og det er det, jeg nu skal gøre«, sagde han før lørdagens afslutning på anden runde. Gik ikke som ventet Men det gik bestemt ikke som ventet. Efter to huller i par røg Tiger Woods i bunkeren to gange og blev noteret for en dobbeltbogey. I alt kostede de otte sidste huller tre slag over par på scorekortet. Bedste europæer er Darren Clarke fra Nordirland. Hans anden runde var lige så dårlig som Tiger Woods første - nemlig 76 slag. Men da Darren Clarke var startet med en runde på 66 slag, ligger han nu alene på andenpladsen i to slag under par - fire slag efter venstrehåndede Mike Weir.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager