Efter succesen både sportsligt og økonomisk med sidste års EM-slutrunde for kvinder, har Dansk Håndbold Forbund, DHF, fået blod på tanden og vil nu arrangere europamesterskabet for både damer og herrer i 2006. Men der bliver i modsætning til tidligere og i hvert fald for kvindernes vedkommende hård konkurrence om slutrunderne. Hvem der bliver tildelt værtskaberne, afgøres på Det Europæiske Håndboldforbunds kongres i maj næste år på Cypern. Syv bejlere til EM Tidligere var det groft sagt kun Danmark og Norge, der søgte om de store mesterskaber på kvindesiden, men nu er flere kommet til, og det er derfor langtfra sikkert, at DHF får overdraget opgaven trods de mange rosende ord for den måde, forbundet afviklede sidste års EM på. Det var en indiskutabel succes, som EHF-præsidenten, Lennart Holmquist, anerkendte, men der er syv andre lande, der vil have del i EM-kagen denne gang. Det er Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Makedonien, Slovakiet, Sverige og Tyrkiet. Tyskland er favorit For herrernes vedkommende bliver det trods DHF's ønske om at give landsholdet en slutrunde på hjemmebane meget svært at få tildelt værtskabet. Tyskland er storfavorit - blandt andet fordi vores naboer blev slået på stregen, da Tunesien med smal margin fik VM-værtskabet i 2005. Næste store håndboldmesterskab er VM for kvinder i Kroatien 1.-14. december. Her er de danske europamestre topseedet sammen med Ruslands forsvarende verdensmestre, Norge og Frankrig. Ud over disse fire lande har indtil videre kun de kroatiske værter samt Kina, Angola, Elfenbenskysten, Kasakhstan, Sydkorea og Tunesien kvalificeret sig. De sidste 13 deltagere findes ved kvalifikationskampe i den kommende tid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.