Legenden Michael Jordan fastholder, at det store basketbal nu definitivt er forbi på selve banen. Denne gang skulle den være god nok: Natten til torsdag spiller Michael Jordan sin sidste NBA-kamp. To gange tidligere har han sagt stop, og to gange er han alligevel vendt tilbage, men nu ligner det et definitivt farvel. 40 år og definitiv færdig Jordan er blevet 40 år, og på det seneste har den amerikanske basketballlegende gentagne gange - og med stigende frekvens - slået fast, at indeværende sæson er hans uigenkaldeligt sidste som aktiv. Muligheden for et tredje comeback er på det bestemteste blevet afvist, og dermed vil torsdag nats opgør i Philadelphia mellem de lokale 76ers og Jordans Washington Wizards blive afskedsforestillingen for NBA's mest lysende profil i nyere tid - og efter manges mening for den bedste basketballspiller, verden endnu har set. På højde med Ali Ti gange blev han topscorer i NBA-ligaen, og seks gange vandt han mesterskabstitlen, ofte med bedrifter, der hævede ham højt over samtidens øvrige atleter. Elegance, fysisk adræthed, samt ikke mindst et indædt vinderinstinkt indbragte i 1990'erne Michael Jordan en status, der rakte langt ud over basketballsporten. Globalt opnåede han en opmærksomhed, der formentlig kun overgås af Muhammad Ali - men til forskel fra Ali sørgede Jordan altid for at styre omhyggeligt uden om politiske budskaber af enhver art, hvilket på indenrigsfronten skaffede ham betydeligt færre fjender end sin boksende landsmand. Mr. Perfect Jordan har om nogen været sportens 'Mr. Perfect', den sublime udøver med det pletfri image, og i USA er den slags lig med big business. Som reklamesøjle har Jordan skovlet milliarder ind til både firmaer og til sig selv, og selvom han nu forlader basketballsporten, vil han fremdeles hæve den næststørste hyre hos sportsfirmaet Nike, kun overgået af golffænomenet Tiger Woods. God for 2,75 milliarder Det siges, at Jordan er god for hen ved 2,75 milliarder danske kroner. Unægtelig en pæn slat penge for en person, der voksede op under beskedne kår i Wilmington, North Carolina, og som var 16 år gammel, før der blev råd til en cykel. Slutter som topscorer Han slutter sæsonen som topscorer for Washington og på en hæderlig 19.-plads blandt hele ligaens pointplukkere. Og det er formentlig en veltilfreds Jordan, der nu hænger sin trøje nr. 23 på knagen for sidste gang og vender tilbage til en lederfunktion i Wizards-organisationen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























