Manchester Uniteds midtbanespiller, David Beckham er verdens højest betalte fodboldspiller. Med en årsløn i størrelsesordenen 115 millioner gode danske kroner eller 17 millioner dollar behøver anføreren på det engelske landshold ikke at mangle noget. Dermed har han også overhalet sin franske kollega på midtbanen, Zinedine Zidane. Hans lønseddel fra Real Madrid sniger sig ifølge det respekterede franske fodboldmagasin, France Football op på 105 millioner kroner, skriver Reuters. Zidanes klubkammerat i angrebet Ronaldo henter næsten 90 millioner kroner om året. Kritik fra Desailly Der har længere verseret rygter om, at Beckham stod foran et klubskifte til Real Madrid. Rygter som dog er blevet afvist af Præsidenten for Real Madrid, Florentino Perez. Den franske forsvarsspiller i Chelsea, Marcel Desailly mener, at David Beckham mere kan sammenligens med en stjerne i showbizz end en stjerne på banen. »David Beckham er ikke længere i fodboldverdenen, men en integreret del af show business. Han er omgivet af folk, der giver ham råd om hvilke sko han skal gå med, og om han skal få sig en tatovering«, siger Desailly til det franske fodboldmagasin.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce