Thomas Sørensen i Sunderland anses for at være en af favoritterne til at afløse Peter Schmeichel i næste sæson - og hvis Premier League-nedrykkerklubben sælger den danske landsholdsmålmand i fodbold til Manchester City, vil det formentlig blive en spillerhandel, der vækker ekstra opsigt. Både Manchester City-manager Kevin Keegan og Thomas Sørensen er blandt aktionærerne i Proactive Sports Group, det engelske agentfirma, som blev stiftet af Paul Stretford, der bl.a. er Peter Schmeichels agent og firmaets topdirektør. De to tidligere landsholdsspillere Jesper Olsen og Søren Lerby ejer store aktieposter i firmaet og er ansat som direktører i Proactive, der givetvis skal formidle salget af Thomas Sørensen. Konflikter undersøges Ekstra Bladet har beskrevet Proactives aktiviteter og personnetværk, og fredag skrev den engelske avis The Guardian, at det engelske fodboldforbund vil gå i gang med at se nærmere på Proactive Sports Groups rolle i engelsk fodbold og de mange forbindelser til en række fremtrædende personer, bl.a. som nævnt Kevin Keegan. Forbundet vil undersøge, om der findes mulige interesse-konflikter, der kan kritiseres. Forleden sagde DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen til Ekstra Bladet, at man vil have belyst hele sagskomplekset i Proactive: »Vi vil forholde os principielt til, om trænere, spillere og klubber kan have bestemmende aktieposter i agentformaer. Jeg vil spørge FIFA, om det er begyndt at blive almindelig praksis, at de har store aktieposter i forskelllige firmaer«. Nepotisme ikke kriminelt Paul Stretford har tidligere udtalt, berettede The Guardian, »at nepotisme ikke er kriminelt. Der er en potentiel risiko for interessekonflikter på mange områder, men alt afhænger af, hvordan tingene behandles og administreres. Hvis det foregår på en professionel måde, kan jeg virkelig ikke se nogen problemer«. Stolt farPå Manchester Citys træningsanlæg i Carrington gav Peter Schmeichel i går stribevis af interviews - og de skulle kun handle om hans sidste kamp i topfodbold, Manchester City mod Southampton på Maine Road i morgen eftermiddag, præciserede han, og han ikke havde kommentarer til andet. Den store målmand, der forlod træningsbanen 15-20 minutter før medspillerne, var genstand for meget stor medieinteresse. I omkring tre timer blev han interviewet til engelske og danske tv-stationer, radioprogrammer og aviser - og inden han kunne styre den store Mercedes hjemad gav han dagens sidste autografer til en flok fans, der havde været på anlægget fem timer og ventet tålmodigt på den danske målmand. Peter Schmeichel lyste op i et glad smil midt i den lange seance, da han fik en telefonbesked om, at sønnen Kasper havde været med til at vinde 3-2 over Blackburn med Manchester Citys U17-hold, der nu er i finalen om det engelske mesterskab. Peter Schmeichels afskedskamp er også den sidste kamp på det 80 år gamle Maine Road. I næste sæson spiller Manchester City sine hjemmekampe på det helt nye City of Manchester Stadium.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























