Den nordnorske by Tromsø melder sig nu blandt kandidaterne til at arrangere vinter-OL i 2014. Planerne blev offentliggjort i dag, og går drømmene i opfyldelse, vil det være det nordligste sted, som legene nogensinde er blevet afholdt. Godkendelse mangler »Arbejdet med at køre Tromsø i stilling som olympisk kandidat er begyndt - det kunne blive de første Olympiske Lege i de arktiske egne. Det er et unikt projekt med enorm betydning for Norge, Nordnorge og Tromsø«, lyder det fra byrådet i en pressemeddelelse ifølge Ritzau. Foreløbig er planerne dog ikke blevet bekræftet af det norske idrætsforbund. Både Norges idrætsforbund og den norske olympiske komité skal stå bag en ansøgning ligesom en ansøgning vil kræve opbakning fra staten. Overskud i sigte Men de 61.000 indbyggere i 'Nordens Paris' er optimistiske. En internetafstemning på Bladet Tromsø, viser at 63 procent af læserne tror på, at OL kommer til byen. Det kan der også være økonomiske perspektiver i. Ifølge Bladet Tromsø er budgetrammen for legene på over syv milliarder kroner. Men udgifterne kan blive forvandlet til et astronomisk overskud. Vinter-OL i Salt Lake City gav 16 milliarder kroner i overskud. Foreløbig har byen brug for 1,2 millioner kroner til et forprojekt. Norsk konkurrence Norge var senest arrangør af vinter-OL i 1994, da Lillehammer med succes arrangerede legene. Og Lillehammer menes også at være klar med et bud til legene i 2014, så der kan være intern norsk konkurrence på vej. »Det er jo kun en af byerne, der kan gå videre, men det kan jo være med til at øge chancerne for få at legene til Norge. Jeg kender ikke Tromsøs koncept og kan dermed ikke sige, hvorvidt de vil have nogle bedre eller dårligere chancer end Lillehammer. Men jeg tror, at de begge har muligheder, og jeg vil meget gerne være med til at hjælpe, hvis det skulle være aktuelt«, siger Gerhard Heiberg, der er norsk medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til VG Nett.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager