Det er snart tre uger siden, at først Justine Henin-Hardenne og derefter Juan Carlos Ferrero hævede trofæet efter at have vundet French Open. Blot to uger senere var kvindernes og mændenes mester på grus klar til en ny grandslam, Wimbledon, hvor de nu er nået frem til 3. runde. Trænger til pause Justine Henin-Hardenne besejrede torsdag Flavia Pennetta fra Italien med 7-6, 6-1, men sagde efter kampen, at hun godt kan mærke, at der har været kort tid mellem de to store turneringner. »Jeg synes, at Wimbledon kom meget hurtigt efter French Open, og på to uger kan man ikke nå at komme sig 100 procent og være klar. Men jeg synes, at jeg håndterer det ret godt«, sagde Henin-Hardenne og blev spurgt, om hun var træt. »Fysisk er jeg virkelig klar til at spille mange turneringer og mange kampe. Jeg tror, at jeg trænger til en pause efter Wimbledon, men lige nu har jeg ikke lyst til at tænke for meget på det. Jeg er her i Wimbledon, og jeg vil bare gøre mit bedste for at lave et godt resultat«, sagde hun. Også Juan Carlos Ferrero, seedet 3, er i 3. runde, men det hører med til historien, at hans modstander, Nicolas Escude fra Frankrig, trak sig fra kampen med en skade. På det tidspunkt havde han vundet 1. sæt 7-6, mens Ferrero havde de følgende sæt 6-3, 6-3. Venus på russisk test Under French Open tabte Venus Williams til den 18-årige Vera Zvonareva i 4. runde, som nu er rykket op som nr. 17 i verden. Fredag skal storesøster Williams på Centre Court op imod en anden russisk kvinde, Nadia Petrova. Hun nåede i French Open til semifinalen som den første russiske kvinde i 28 år, og er i denne uge nr. 27 i verden. Efter russeren og den dobbelte Wimbledon-mester spiller 4. seedede Roger Federer mod amerikaneren Mardy Fish, hvis spil ligger godt til græs. »Vi har nogle fyre, som virkelig spiller godt på dette underlag. Amerikanere vokser op på hardcourt, så de elsker at slå til bolden og komme fremad og få tingen til at ske. Og det her er et fantastisk underlag at gøre det på«, sagde Andre Agassi efter sin sejr i 2. runde over tyske Lars Burgsmüller torsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























