Det danske mesterhold FC København har nu fået sat navn på modstanderen i anden runde af årets Champions League-kvalifikation. Sliema Wanderers fra Malta tabte onsdag 1-3 ude hos Skonto Riga i en returkamp, der blev set af 1500 tilskuere i Letlands hovedstad. Men de maltesiske mestre havde vundet den første kamp 2-0 på hjemmebane, og mandskabet fra ferieøen går dermed videre på reglen om udebanemål efter samlet 3-3. FC København har i kvalifikationskampene mod Sliema Wanderers fornøjelsen af hjemmebane i den første kampe den 30. juli. Returkampen skal spilles den 6. august.
FCK skal til Malta i CL-kvalifikationen
Lyt til artiklen