Kan man blive kåret som 'Man of the Match' (kampens bedste spiller), når man kommer ind fra bænken og kun spiller anden halvleg? Ja, det kan man godt - hvis man er lige så hurtig, veloplagt og chanceskabende, som Brøndby-sprinteren Jonas Kamper var på Brøndby Stadion, da han kom ind og gjorde forskellen i pokalvindernes 2-0-hjemmekamp mod Herfølges oprykkere i superligaen i fodbold. Kamper i centrum Jonas Kamper var tæt ved at åbne scoringen med et hovedstød, som den glimrende målmand Morten Cramer klarede, og han lagde et par giftige indlæg ind fra højrekanten i feltet, hvor gæsterne slap med skrækken, inden Brøndby langt om længe fik hul på bylden. På en Kamper-centring ind foran mål pressede Mattias Jonson Herfølge-forsvareren Michael Rytkønen så hårdt, at Rytkønen ikke kunne undgå at bugsere bolden i kassen til 1-0. Herfølge-spillerne arbejdede hårdt og 'stod godt' på banen i første halvleg, og Brøndbys pasningsspil var alt for upræcist og forudsigeligt, for lidt direkte med for få pasninger i dybden og i stedet alt for mange på tværs og bagud. Men gæsterne blev kørt møre, og da Jonas Kamper så kom ind, skete der noget i den ensidige anden halvleg, hvor hjemmeholdet havde alt spillet. Trætte Herfølge-spillere kunne ikke følge med Brøndby satte mere fart på afleveringerne, fløjspillet begyndte at fungere, og Herfølge-folkene mistede koncentrationen og blev trætte, og så kom chancerne til den helt fortjente sejr. Kofi Dakinah og Henrik Lykke spillede solidt i Herfølges midterforsvar i de første 45 minutter, og venstreforsvareren Anders Feldstedt lukkede godt af for skiftevis Mattias Jonson og Kaspar Dalgas, og Herfølge havde et par ganske farlige hjørnesparksindlæg og spillede sådan set pænt med. Men over for Jonas Kamper havde Anders Feldstedt og holdkammeraterne altså ikke meget at gøre. Han var for hurtig og dynamisk og udnyttede med kvikke træk og løb på de rigtige tidspunkter, at Herfølge-defensiven blev mere og mere trukket fra hinanden. Solid indsats af svensk debutant Morten Wieghorst og Thomas Kahlenberg var et par energiske og vigtige igangsættere på midtbanen hos vinderne, hvor Per Nielsen og debutanten Andreas Jakobsson ikke havde større besvær med at lukke af for Chris Hermansen og den fighterivrige Poul Hübertz. Den svenske landsholdsspiller læste spillet godt, var hurtig og solid i indgrebene - og derfor blev den nye målmand Karim Zaza ikke sat på store prøver. Laudrup: En pligtsejr »Vi kunne ikke være indsatsen i første halvleg bekendt, hverken over for os selv eller tilskuerne«, erkendte Brøndby-anfører Per Nielsen. »Anden halvleg var godkendt«. Cheftræner Michael Laudrup sagde nogenlunde det samme. »Vi fik mere tempo på spillet, og jeg er tilfreds med én god halvleg og en pligtsejr med to mål«. Ros til Kamper Og så roste Michael Laudrup naturligvis Jonas Kamper for gode indlæg ogs den friskhed, han bragte ind i kampen. Men Laudrup ville ikke sige noget om, hvorvidt Jonas Kamper er med fra start mod Frem på søndag i Valby. Det må være dejligt for en træner at have en type som Kamper som en 'joker', der kan spilles ud, når de andre fløjspillere ikke har kunnet skabe de chancer, der skal til at vinde en kamp.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























