Det blev netop lige så hårdt et opslidningsslag, som Kenneth Jonassen havde forudset, da han sled sig i VM-kvartfinalen med en sejr på 15-8, 17-16 over Ng Wei fra Hongkong. Overvandt krise Den finaleseedede dansker, der nu er ene om at repræsentere sit land i fredagens kvartfinaler, fik en storslået start med en klar føring, men Ng Wei arbejdede sig ind i kampen. Selv om han tabte første sæt relativt klart, tog Hongkong-spilleren initiativet, da han indhentede Kenneth Jonassens føring på 5-1 i andet sæt. »For to år siden havde Kenneth tabt sådan en kamp«, kommenterede assisterende landstræner Jan Jørgensen efterfølgende og konstaterede, at Kenneth Jonassen siden da har fundet mental styrke til at overvinde den slags krise ved at finde tilbage i grundspillet i stedet for at forcere. Ser frem til kamp mod kineser »Jeg fandt tilbage i stilen fra kampens begyndelse og kunne vinde andet sæt. Men skulle det være blevet tre sæt, føler jeg mig også overbevist om, at jeg ville have vundet«, sagde Kenneth Jonassen efter kampen og ser nu frem til at møde kineseren Xia Xuanze. »Det bliver en helt anden kamp med ham som den angribende part. Jeg skal være oppe på stikkerne for at klare den opgave. Men jeg slog ham i China Open, så jeg ved, at det kan lade sig gøre«, sagde han. »Man skal være stærk som en okse, stædig som et æsel og havde kondition som en hest for at vinde den kamp - og det er jo lige mig«, grinede Kenneth Jonassen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























