Superligaklubberne Esbjerg, Farum (nu FC Nordsjælland) og AGF har i en årrække modtaget ulovlig støtte fra deres kommuner. Ved at betale kommunen en stadionleje, som ligger under den markedspris, Konkurrencestyrelsen har beregnet, får klubberne indirekte økonomisk støtte. I top ligger Farum (nu FC Nordsjælland), der ikke betaler en krone af den årlige leje på 1,6 millioner. For AGF og Esbjerg er forskellen mellem den faktiske leje og markedslejen på ca. 200.000 kr. om året, fremgår det af Konkurrencestyrelsens rapport. Ingen alvorlige konsekvenser Konkurrencestyrelsen lægger dog ikke op til, at kommunernes lave stadionpriser skal have konsekvenser i form af nye opkrævninger til klubberne eller bøder til kommunerne. I rapporten henstilles blot til, at kommunerne skal stoppe den indirekte støtte. Fem betaler for meget i leje Rapporten fra Konkurrencestyrelsen viser imidlertid også, at fem klubber betaler for meget i stadionleje. Eksempelvis betaler både Silkeborg og AaB næsten en million over markedsprisen. Samlet har de danske kommuner opkrævet to millioner for lidt i stadionleje, mens der samtidig er opkrævet 3,1 millioner for meget i forhold til Konkurrencestyrelsens udregninger. I AaB har de betalt 900.000 kroner for meget, og det huer ikke nordjydernes administrerende direktør, Børge Bach. »Det har jeg det rigtig dårligt med, og vi har noteret os det med stor interesse. Det er en rar fornemmelse at have næste gang, vi skal tale med kommunen. Men jeg savner et afsnit i rapporten om, hvad der skal ske, hvis klubberne betaler for meget i husleje. Det kunne man godt have gjort, når nu man beskriver hvad der skal ske, hvis man betaler for lidt«, siger Børge Bach til Ritzau. Tilsynsmyndighederne "har bolden" »Nu er bolden om man så må sige givet over til tilsynsmyndighederne, som har pligt til at se til, at der ikke gives ulovlig støtte eller kræves for meget op af klubberne«, siger vicedirektør Niels Erik Monrad fra Konkurrencestyrelsen, som tilføjer, at den beregningsmodel, som nu er brugt, kan videreføres, så det fremover vil være lettere at få tallene oplyst fra kommunerne. Beregningerne er udelukkende lavet på de klubber, der spillede i SAS-ligaen i perioden 1999-2001.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Har du også trykket på 'kreditadvarsel' og 'udelad navn'? Velkommen til en verden af smerte
-
Kinesiske svindlere går målrettet efter utro danskere
-
Endelig tier Anders Agger stille. Det er et mageløst øjeblik
-
Først kom romanen. Så kom filmen. Nu kan du glæde dig til serien
-
Peter Viggo Jakobsen: Jeg tror, at Trump-administrationen mener, at henrettelsen vil være godt fjernsyn
-
Leder: Det er en skandale af uhørte dimensioner
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Allan Holmgren
Psykolog forfægter »kontroversielt synspunkt« om børns mistrivsel: Kig mod forældrene i stedet
Debatindlæg af Dominique Routhier