»Sådan en skiderik. Det vanvid gider jeg ikke høre på...« Ovenstående bandeord kommer fra selveste Rudi Völler, tyskernes fodbold-darling nummer et - og landstræner for det tyske landshold. Den ellers så besindige og evigt venlige Völler tabte hovedet efter tyskernes udekamp i EM-kvalifikationen mod Island lørdag aften. Kampen endte skuffende 0-0, og med udsigten til fortsat 'kun' at skulle være toer i puljen faldt der heftig kritik fra tv-stationen ARD's kritikere. Live foran fire millioner seere Fodboldkommentator Günther Netzer kaldte kampen for »et nyt lavpunkt« og kritiserede, at tyskerne »undskyldte sig med islændingenes styrke fremfor egen svaghed«. Ved det efterfølgende interview - direkte foran fire millioner tv-seere - gav landstræner Völler svar på tiltale: »Det lort finder jeg mig ærligt talt ikke i. Hvad bilder I jer ind?« lød svaret fra den ophidsede - og tydeligt frustrerede Völler, der, trods studieværtens forsøg på at dæmpe gemytterne, fortsatte sit vredesudbrud mod ARD-medarbejderne: »Sådan en skiderik. Det vanvid gider jeg ikke høre på. Og du skulle nødigt tale. Du har bare siddet i din stol og drukket tre fadøl og er allerede fuld...« Undskyldte øl-kommentar Efter reklamepausen var Völler dog faldet til ro. Han undskyldte sin kommentar om studieværtens øldrikning - men fastholdt, at han var træt af at høre på den voldsomme kritik. »Jeg har hørt på uberettiget kritik i tre år, og nu må det være nok«, sluttede Völler sin noget aparte tv-optræden af med. ARD's kommentatorer har dog, på trods af opsangen, ingen planer om at slække på kritikken af landets fodboldlandshold.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























