»Fra kamp til spil til sejr«. Sådan lyder en dansk succes-opskrift i det store EM-opgør mod Rumænien fra Thomas Gravesen, den temperamentsfulde, skudstærke og dominerende midtbanespiller, der så ofte har en hovedrolle, når Danmark spiller - og formentlig også får det i aften i Parken. 'Vi vinder med mere end ét mål' Sprængfyldt af selvtillid, optimisme og sejrsvilje er han klar til at gå forrest, for at det danske fodboldlandshold kan vinde kvalifikationsgruppe 2 på den første af to matchbolde. »Jeg tror, vi vinder med mere end ét mål«, siger Thomas Gravesen. »Hvorfor jeg tror det? Fordi jeg har en god fornemmelse, jeg har en god tro inde i mig«. 'Optimale forberedelser' Hvad er den gode fornemmelse baseret på? Thomas Gravesen: »Vi har haft optimale forberedelser, vi er fysisk i topform, og nu skal vi spille med både hjertet og hjernen. Vi skal levere en stor holdindsats, og det føler jeg mig sikker på, at vi gør. Vi skal kæmpe hårdt, så kommer vi til vores gode spil - og så vinder vi« Rumænien pisket til at gå efter sejren Det er gruppens to bedste hold, der mødes i en slags finale - som danskerne kan tåle at tabe, fordi der så kommer en ny chance i Bosnien. Rumænerne er presset af kun at have denne ene chance tilbage for at bringe sig tæt på EM-slutrunden i Portugal næste år. »Jeg ved ikke, om man kan sige, at vi er det bedste hold i gruppen«, funderer Thomas Gravesen. »Det skal vi vise nu, at vi er. Det bliver en spændende kamp, og jeg håber, de kommer langt frem og går op til mig på midtbanen - for så bliver der mere plads til vores angribere«. Olsen: Publikum kan gøre forskellen Landstræner Morten Olsen siger, at forskellen kan blive publikum. Den støtte, tilskuere skal give det danske hold, vil få stor betydning i et opgør, hvor danskerne skal være effektive og præcise i kontraspillet og hurtigt kunne vende forsvar til angreb med spil i dybden. Den første scoring afgørende Det er en dansk fordel, at Rumænien ikke kan bruge uafgjort til noget, og den første scoring bliver meget afgørende. Rumænerne kan tabe gejsten, hvis de kommer bagud. »Så skal de altså score to gange, og det bliver meget svært for dem«, mener Morten Wieghorst. Han har meldt sig klar efter den afsluttende træning. Han har lederkvaliteter på midtbanen og skal styre spillet, hvis rumænerne vælger at dække Gravesen meget tæt op. Det havde Bosnien succes med i foråret, da Danmark led det eneste hjemmebane-nederlag i en turneringskamp under Morten Olsen. Jon: Jeg har gjort fremskridt Jon Dahl Tomasson forklarer, at han har haft meget ud af flere dages specialtræning, hvor han har skulle tænke hurtigt og afslutte i situationer, der minder meget om, hvad der sker i en kamp. »Jeg har gjort fremskridt og er ikke bange for at gå ind fra start og levere varen. Det har ikke generet mig, at der er blevet spekuleret i, at jeg mangler lidt i at være helt skarp i mit spil. Det er en del af gamet, at folk har en mening om mig og de andre spillere«, siger Jon Dahl Tomasson. Spørgsmålet om Mutu Nogle af de store spørgsmål:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























