Det er kun godt to måneder siden, at Morten Eskesen smed anførerbindet, indstillede den aktive karriere og startede en ny som direktør i Køge Boldklub. En opgave, der har giver ham masser af overarbejde, fordi økonomien i boldklubben, der har en gæld på to millioner kroner, ikke hænger sammen, skriver fodboldsitet, bold.dk. »Jeg må indrømme, at jeg blev meget overrasket over, hvordan økonomien og organisationen så ud. Vi var ikke klar til at rykke op i SAS Ligaen, og vi fik ikke smedet, mens jernet var varmt, så nu er mange af sponsorkontrakterne udløbet. Det har været brandmandsarbejde fra første dag, med jeg smider ikke tøjlerne, der bliver kæmpet«, siger Morten Eskesen til bold.dk. Spillerløn halveret Køge er i dialog med Told og Skat, som er hovedkreditor, om en akkordordning. Mortens Eskesen har også haft fat i de andre, som Køge skylder penge, og alle på nær én har været positive. Lønudgifterne til spillertruppen er halveret i forhold til sidste sæson, men klubben mangler indtægter. »Vi har færre sponsorer nu end for to sæsoner siden, da vi sidst var i den næstbedste række. Da vi var i den bedste række, gik det for stærkt, og der var for få mennesker til at sælge sponsorater. Nu har jeg fundet tre mand, som hjælper med salget, men det er hårdt arbejde«, siger Morten Eskesen til sitet. Amatørafdeling skal godkende redningsplan Køge skal den 31. december have en egenkapital, der udgør 25 % af lønningerne, for at få lov til at drive professionel fodbold. Planen er, at aktiekapitalen skal nedskrives med 80 %, så der bliver plads til nye investorer, men det kræver et tilsagn fra amatørafdelingen, der sidder på 40 % af aktierne. Den 22. september er der ekstraordinær generalforsamling i klubben.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce