Den kun 20-årige tennisspiller Frederik Løchte Nielsen formåede ikke at rykke Danmark et niveau op i den Euro/Afrikanske Zone I, da han i eftermiddag tabte til sydafrikaneren Wesley Moodie i Davis Cup-oprykningsfinalen i Odense Idrætshal. Dermed tabte Danmark 2-3 til Sydafrika. Fetterlein skadet Frederik L. Nielsen, som er nummer 906 på verdensranglisten, blev slået i den afgørende kamp, efter Frederik Fetterlein måtte trække sig med skade. Moodie, der rangerer som nummer 77 i verden, besejrede Frederik L. Nielsen i tre sæt med cifrene 6-4, 6-4 og 6-4. Mange danske tennisfans var ellers for en tid i drømmeland, da det tidligere i dag lykkedes Kenneth Carlsen at besejre Sydafrikas bedste spiller Wayne Ferreira i tre sæt.
Danmark tabte 2-3 til Sydafrika
Lyt til artiklen