Træner Uffe Pedersen var meget tilfreds med holdindsatsen, selv om OB lørdag aften blev slået 1-0 af Brøndby i en lige topkamp i Superligaen, og den gode anden halvleg, hvor fynboerne til sidst trykkede Brøndby langt tilbage og havde herredømmet på midtbanen, bliver brugt i oplægget til aftenens svære første kamp i UEFA Cuppens første runde mod Røde Stjerne Beograd. OB i stærkeste opstilling Anfører Michael Hemmingsen (rygproblemer) og angriberen Mwape Miti (ømhed i knæ) blev begge skånet ved den afsluttende træningr, men Uffe Pedersen sagde bagefter, at alle mand er klar, så OB kan stille i stærkeste opstilling. Der ventes 7.000-8.000 tilskuere til Odenseholdets møde med en stolt, traditionsrig klub fra den serbiske hovedstad. Med stjerner som Sinisa Mihajlovic, Dejan Savicevic og Darko Pancev i spidsen vandt Røde Stjerne i 1991 Europa Cuppen for mesterhold med en finalesejr over Olympique Marseille, og Røde Stjerne har vundet 22 nationale mesterskaber og 19 pokalfinaler. For tiden er Partizan Beograd både økonomisk og sportsligt stærkere end Røde Stjerne, der har den tidligere AGF'er, svenskeren Bojan Djordjic, i truppen. Han vil formentlig være en af reserverne på bænken på Odense Stadion. Esbjerg mod Moskva Esbjergtræner Ove Pedersen fik stor respekt for vestjydernes modstander, Spartak Moskva, da han i fredags tog til St. Petersborg for at overvære en kamp i den russiske 1. division. Spartak Moskva blev slået 2-1 og ligger helt nede som nummer 11 på tabellen, men Ove Pedersen siger, at det altså ikke var et hold i krise, han så. »Niveauet var højere end i de fleste kampe i Superligaen, og vi skal spille meget bedre end i Farum i lørdags, hvis vi skal have et godt resultat i Moskva«, siger Ove Pedersen. Han håber til det sidste, at topscoreren Tommy Bechmann kan melde sig klar. Bechmann, der udgik med en ankelskade i kampen mod FC Nordsjælland, skal testes kort før kickoff. FC Nordsjælland-træner Christian Andersen blæser til angreb, når Superligaens bundhold møder Panionios, Grækenlands nummer otte for tiden, i Athen. »Vi vil dø med støvlerne på - hvis vi skal dø. Vi vil forsøge at overraske grækerne med en offensiv satsning og sætte et højt tryk på dem fra start«,siger Christian Andersen. »Jeg tror, de bliver overrasket over den måde, vi spiller på«. Han har haft et møde med landsholdsspillerne i Panathinaikos, René Henriksen og Jan Michaelsen, søn af FCN-assistenttræner Allan Michaelsen, der har kunnet give de sidste informationer om Panionios. Niclas Hindsberg er skadet og kan ikke være med i FC Nordsjællands debut i hovedturneringen i UEFA Cuppen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























