Fodboldlandsholdets målmand Thomas Sørensen erklærer sig så godt som klar til EM-kvalifikationskampen ude mod Bosnien-Hercegovina på lørdag. Hvis hans muskelforstrækning i ryggen ikke bliver værre, vogter han det danske mål i Sarajevo. »Det går den rigtige vej, og jeg regner med at træne fuldt med onsdag, selvfølgelig uden at tage unødige chancer. Den tilstand, som skaden er i nu, er til at spille med«, sagde Thomas Sørensen på træningsbanerne i Vedbæk. René Henriksen også klar Også anfører René Henriksen kan indgå i landstrænerens startplaner, idet den 34-årige forsvarer trænede fuldt med i tirsdagens formiddagstræning og derfor sprang eftermiddagstræningen over. Det gjorde også midtbanespilleren Morten Wieghorst, som lider af et irriteret knæ.
Thomas Sørensen melder sig klar
Lyt til artiklen