Seks nederlag på stribe og en plads under nedrykningsstregen i landets bedste fodboldrække koster Frems træner Ole Mørk jobbet. »Ni point i 11 kampe er for lidt. Ud fra et forretnings og ledelsesmæssigt synspunkt har vi derfor fundet det nødvendigt med dette skridt«, siger klubbens direktør Finn Kokholm, der ikke vil kommentere fyringen yderligere før et pressemøde i morgen eftermiddag. På pressemødet vil klubbens nye træner også blive præsenteret. Spillere føler med Mørk Spillertruppen fik telefonisk besked om trænerfyringen i aften. »Vi har ikke rigtig snakket sammen endnu, men vi mødes tidligt i morgen for at snakke tingene igennem«, siger holdets rutinerede forsvarskrumtap, Diego Tur. Hans umiddelbare tanker efter fyringen går til den nu fyrede træner. »Det er en kedelig situation for Ole Mørk. De fleste af spillerne føler med ham. Det er ikke en sjov situation at havne i«, siger Diego Tur. Lettere at fyre træneren end spillerne Han erkender, at spillerne på banen har et lige så stort ansvar for resultaterne, som manden på bænken. »Det er jo lettere at fyre en træner end alle spillerne. Det er lige så meget spillerne, der har svigtet, men desværre går det altid ud over træneren. Mange af vores kampe er afgjort på små marginaler i begge ender. Modstanderne har haft marginalerne med sig og har scoret, og det har vi ikke, og så har vi tabt«, siger Tur, der mener holdet har klassen til at overleve i Superligaen. Beskyldt for 'undergravende virksomhed' Ole Mørk forlod Frem i 1993, men overtog igen roret i arbejderklubben i efteråret 2001. I den forbindelse blev den daværende Frem-træner Johnny Petersen sat fra bestillingen fire kampe før, at Mørk efter planen skulle være tiltrådt i et forsøg på at holde liv i superligadrømmene. Det fik Petersen til at anklage Mørk for undergravende virksomhed , og spillerne var dengang også rystede over bestyrelsens pludselige indgreb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























